Åndelig fryd

Sangeren, har tidligere været en almindelig pop-sanger, men Elskede Allah Ta’alaa vejleder den der vil vejledes og den der søger vejen til Ham, subhanaAllah. En smuk nashid!

I Allahs Navn Den Barmhjertige Den Nådige Herre,

I dag sad jeg i bussen på vej hjem fra skole. Jeg havde knoklet dagen lang og rendet frem og tilbage mellem en computer og printer, så da jeg sad i bussen var jeg godt træt. Jeg sad i mine egne tanker og ventede til bussen skulle nå frem til mit hjem, så jeg kunne komme hjem og slappe af. Det var varmt i bussen og jeg ønskede at bussen kunne køre hurtigere så jeg kunne nå hjem i en fart. Foran mig sad en far med sin datter. Datteren var charmerende og snakkede rigtig sødt dansk. De var udlænding. Jeg sad lidt og observerede den lille pige, men jeg sad i mine egne tanker. Jeg fik også øje på en dansk kvinde der sad længere frem i bussen. Det hele var normalt. Folk sidder for sig selv i stilhed og i sine egne tanker og passer sig. Pludselig brydes den stilhed foran mig og filmen knækker; den danske kvinde sætter sig ved siden af faren og datteren. Roder i sin taske. Kunne se hun ledte efter noget. Jeg undrede mig meget over hvad hun ville. Kunne jo se hun henvendte sig til faren og datteren. Lige pludselig tager hun en slikpindpose frem. Læser bagsiden hurtigt. Tager en slikkepind og rækker den til datteren. Den lille pige takker og tager imod slikkepinden.

Jeg kunne næsten ikke tro mine egne øjne. Det var virkelig en sød tanke. Det var stort af kvinden at hun kunne samle mod til at gå til en fremmed og give en slikkepind, mashaAllah, vel viden om den debat tone der fylder en del her for tiden. Det er sket før, at man har brudt bølgerne, men det så sødt ud og det bevægede mine følelser. Jeg tænkte på Profeten, sallallahu ’alayhi wa ala alihi wa sallam, hvor blid han var mod børn. Hvordan han legede med sayyiduna Hussayn og Sayyiduna Hassan, hvor han plejede at tage dem op på sin skulder og lege med dem. Hvor blid og omsorgsfuld han var når han skulle tale til et barn.

Et smil fra et barn varmer hjertet og smelter det fuldstændigt. Må vi alle huske de små engle, uanset hvilke nationalitet og religion de tilhører.

Your Beauty

This Man

The Mountain

Every Day

Your Beauty og This man er mine personlige tops af Hamza Robertson og Sami Yusuf

Abdullah Ibn al-Harith, må Allah være tilfreds med ham, sagde. ”Jeg har aldrig set en mand, som smilede så meget som Rasullah, sallallahu ’alayhi wa ’ala alihi wa sallam.” [Kilde: at-Tirmidhi]

Profeten sallallahu ’alayhi wa ’ala alihi wa sallam spurgte engang Allah Ta’ala: ”Oh Herre! Hvem er det der elsker Dig?” og dette svar kom: ”De som klynger sig til Mig et barn til sin moder og søger tilflugt til at samle deres sind om Mig, som en fugl søger ly i sin rede, og bliver harmfulde ved synet af synd, som en vred og frygtløs løve.” [Kilde: Imam Ghazzali har nævnt hadithen i sin bog: ”Lykkens alkymi.”]

For noget tid siden faldt jeg over den her blog: En sunni-muslims tanker Den er rimelig ny, men fra dag 1 syntes jeg at bloggen var utrolig interessant. Bloggeren poster gode og vigtige posts, som på mange måder er rig af velsignelser og god eftertanke. En af de bedste post, som bloggeren hidtil har postet er: “Den forkerte bus”  . Den har virkelig præget min hverdag, for hvergang jeg ser en ældre kvinde/mand kommer jeg i tanker om den ældre mand som blot havde brug for en lille smule opmærksomhed og derpå havde man givet ham en god dag; man har givet et andet menneske en god gerning. Det er virkelig smukt at tænke over.

Så sent som igår blev jeg stoppet op af en ældre mand på cykel. Jeg var på vej hjem fra skole og havde mange tanker i hovedet, lige pludselig hører jeg en stemme: “Sikken en fin dragt (min jilbab) du har på. Den er flot violet”. Jeg slukker for min MP3 som kører i baggrunden med en af Habib ‘Alis taler, og giver manden min opmærksomhed. “Undskyld, jeg hørte ikke rigtig efter, fordi jeg havde min MP3 i ørene?” Jeg havde hørt ham, men jeg var lidt i tvivl om han virkelig snakkede om min jilbab. Manden svarede: “Det er helt fint. Jeg sagde bare at det er en fin violet dragt du har på.”  Jeg smilte tilbage og sagde tak. Jeg syntes det var sødt af ham. Men vores samtale sluttede ikke der. Vi snakkede om farver og hvorfor de fleste dansker (det var hvad han mente) gik med kedelige og triste farver. Efter en lille samtale midt på gaden, sagde han farvel til mig, og ikke hvilke somhelst farvel, men salaam. Han sagde: “Sssalllaam ya khhhabibi” . Da han sagde det var mit ansigt et stort smil og han havde gjort min dag til en smuk dag. Jeg håber ligeledes at jeg fik givet ham en god dag som tak for hans venlighed.

As-salaamu ‘alaykum og hej mine kære læsere,

En af bloggene jeg følger med; Al-Hazeena , postede et meget smukt digt, som jeg blev helt forelsket i. MashaAllah, al-Hazeena formår at skrive digte og posts, som rører mig dybt og inspirer mig til at føle den dybde der er mellem Allah Ta’ala og en ‘abd. SubhanaAllah

Mange tak al-Hazeena. Må vi se flere af dine inspirerende og gode digt, samt et positiv (glad) pust over din blog, amin.

Og du vil finde en verden af skønhed i alt, hvad Han har skabt.

Ihukom Allah.

Og du vil høre selv det mindste sandkorn prise Hans enhed.

Ihukom Allah.

Og du vil mærke velsignelsens bølger skylle op på bredden af din sjæl.

Ihukom Allah.

Og du vil føle Hans tilstedeværelse, før du mærker din egen halspulsåre.

Ihukom Allah.

Og du vil se et genskin af dig selv og din skæbne under overfladen af drømmesøen.

Der fortælles af Abu Sa’id al-Khudri, må Allah være tilfreds med ham, at de troende vil sige: ”Oh Vore Herre, vore brødre fastede med os, bad og tog på hajj med os, og Du har lukket dem inde i helvedet?” Han vil sige: ”Gå og bring de I kender ud.” [Kilde: Sahih hadith]

Hadithen fortæller at hvis man bad, fastede osv., men ikke var så god, men havde fromme venner så vil de fromme venner på Dommedagen gøre shafa’at og få de, de kender ud af ilden.

Wa Allahu wahdahu al-’alim wal Ghafur.

Profeten, sallallahu ’alayhi wa ala alihi wa sallam, sagde: ”Forældre kan ikke give en bedre gave til deres barn end gode manerer.” [Kilde: al-Hakim]

Read the rest of this entry »

Profeten, sallallahu ‘alayhi wa ‘ala alihi wa sallam, sagde: “Den fuldkommende troende er den der har de bedste manerer og mest venlighed for sin familie.” [Kilde: at-Tirmidhi]

Profeten, sallallahu ‘alayhi wa ala alihi wa sallam, sagde: “Allah siger: ‘Oh mine tjenere, skulle de første blandt jer og de sidste blandt jer, menneskene blandt jer og jinnerne blandt jer, rejse jer i fællesskab og anmode Mig om noget. Og skulle Jeg give enhver hvad han bad om, ville det ikke mindske hvad Jeg besidder mere end en nål mindsker havet når den dryppes i det.’” [Kilde: Muslim]

Ved Gud, der findes intet godt hverken i livet
eller i verden, når beskedenhed forsvinder

 -Forfatter ukendt

A certain man, whose heart was as pure as Sa’id´s, fell in love. Although taunted by his enemies in consequence, he showed no anger. Someone asked him, “Hast thou no sense of shame? Art thou not sensible to these indignities? It is abject to expose oneself to ridicule, and weak to endure patiently the scoffs of enemies. To overlook the errors of the ignorant is wrong, lest it be said that thou hast neither strength nor courage.”

How elegantly did the distracted lover make reply! His words are worthy to be writ in letters of gold: “Alone is my heart there dwelleth affection for my loved, thus, it contains no room for malice.”

The Bustan, Sa’id Shirazi

Profeten Muhammad, sallallahu ‘alayhi wa ‘ala alihi wa sallam fortalte. “Hvis Allah gør dig årsag til, at én enkelt person bliver vejledt, så er det bedre for dig end de rigdomme, som solen skinner på.” [Bukhari]

Stay close by the door, if you desire all beauty And leave aside sleep, if you wish to arrive And make of the spirit your first place of account. To the beloved, whose lights shine as from gold All of them worship out of fear of the fire. And consider deliverance abundant good fortune - Or, so they may dwell in the gardens, and reach. To the meadows of paradise, and there drink from its rivers. Of gardens or fire I have no opinion. I seek no exchange for my dearest love.

Rabi’a al-’adawiyya

“Allah yuhubbu l’muhseenen…”

“Allah elsker de som gør godt…”  [Quran; 3,148]

A woman said to her husband, “Do not again buy bread from the baker in this street. Make thy purchases in the market, for this man shows wheat and sells barley, and he has no customers but swarm of flies.” “O, light of my life,” the husband answered, “pay no heed to his trickery. In the hope of our custom has he settled in this place, and not humane would it be do deprive him of his profits.”
Follow the path of the righteous, and, if thou stand upon thy feet, stretch out thy hand to them that are fallen.

The Bustan, Sa’id

Jeg søger tilflugt i Allahs Storhed, og i Hans Noble Ansigt, og i Hans Oprindelige Magt, fra den udstødte satan. I Allahs Navn, fred og velsignelser over Allahs Profet. Oh Allah, åben Dine døre af Barmhjertighed. [Bukhari]

A’udu billâhi al-’Adheem, wa bi Wajhih l’Karim, wa Sultaanhi l’qadeem, minsh-shaytan ir-rajeem. Bismillâhi, wa salâtu wa salâmu ‘ala Rasûlillâhi. Allâhumma ftahlee abwâba rahmatika.

Her er nogle nye anasheed fra Ahmed Bukhatir: 

Allah Almighty

Still ask

Ayoha al-hadi

Ya bonayya (Oh My Son)

This is My Hijab

Don’t let me go

Jeg gik med mine egne tanker herhjemme, og kom til at tænke på en tekst jeg læste for et par år siden, som er skrevet af min kære søster Noura Akhiat. Den har inspireret mig på mange måder, og har været noget som jeg har tænkt tilbage til i flere adskillige situationer. Det er en fantastisk artikel om Hujjat al-Islam, Imam Al-Ghazzali, som har en begribende pointe. Håber mine læsere vil læse den, så de kan berige deres viden og tanker.

Hjertets Alkymist: Imam al-Ghazali

Året er 1091. Den muslimske lærde al-Ghazali er netop blevet udnævnt til rektor af samtidens ansete Nizamiyya Universitet i Bagdad; her underviser han i adskillige videnskaber. Udover at være en af sin samtids mest geniale muslimske lærde, der brillerende mestrer adskillige islamiske discipliner, er al-Ghazali desuden en enestående debattør. Særligt retter han sit skyts mod konforme teologer, som er blevet fastlåst i troens ydre regler samt diverse forvildede muslimske sekter og filosoffer, som er repræsentanter for heterodoks lære i modsætning til ortodoks Islam. Imam all-Ghazali er på toppen af sin karriere og har nået et intellektuelt højdepunkt, da han blot fire år efter sin udnævnelse til rektor forlader denne post og alt andet i øvrigt.

Hvad var det, der fik en person af al-Ghazalis kaliber, på toppen af sin karriere, til at forlade så prestigefuld en position? Før besvarelsen af dette spørgsmål, er det værd at skitsere et portræt af personen al-Ghazali. Abu Hamid Muhammad al-Ghazali var oprindeligt af persisk afstamning, født i byen Tus i 1058 i det nuværende Iran. Han havde efter eget udsagn fra barnsben af for vane at tørste efter at forstå tingenes sande betydning og således ikke lade sig spise af med konformitet. Hans søgen efter ikke blot viden, men tillige den indre betydning og mening bag regler og ritualer var det startskud, som oprindeligt fik ham ind på videnskabernes løbebane. Men dette karaktertræk resulterede også i hans åndelige forfald og efterfølgende flakken omkring i søgen efter indre renselse, og den endelige opnåelse af spirituel genoprejsning og forløsning fra sit ego.

Al-Ghazali startede sin uddannelse i de islamiske discipliner i sin egen hjemby. Efter års undervisning drog han, efter sin lærers død, til Bagdad, hvor han blev udpeget som rektor. Han betragtes den dag i dag som en af de største muslimske teologer, jurister, sufier og personligheder i den muslimske verdens historie. Han tilskrives blandt andet æren for at have systematiseret sufismen og gjort den stueren, så at sige. Og for at have genoprette en syntese mellem de ydre og indre dimensioner i Islam. Han anses ydermere for at være sit århundredes reformator og genopliver af Islam. Det mest kendte af hans værker er Ihyâ´ ’Ulûm al-Dîn (der tilnærmelsesvis kan oversættes som Religionsvidenskabernes Genoplivelse).

Som noget ganske usædvanligt for sin tid skrev al-Ghazali en selvbiografi - al-Munqidh min al-Dalâl. Det arabisk værk er oversat til engelsk som Freedom and Fulfillment, og det er her al-Ghazali blandt andet beskriver det stadie i sit liv, hvor han fik en spirituel krise og et sammenbrud; hvordan han blev reformeret og vendte tilbage som et fornyet og transformeret menneske. Al-Ghazali tilbragte sine sidste dage med at skrive bøger og undervise sine elever i fødebyen Tus, hvor han døde i 1111.

Årsagen til al-Ghazalis afgang fra Nizamiyya skyldtes et afgørende åndeligt vendepunkt i hans liv. Ligesom bladene på en rose falder af, når den begynder at visne, var også al-Ghazali gradvist begyndt at forfalde. Indtil han endelig nåede sit absolutte nulpunkt, hvor han ikke længere kunne tillade sig at ignorere det indre spirituelle forfald, der forøgedes i takt med, at hans ydre succes forøgedes. Idet han brugte alle sine ressourcer og bestræbelser udadtil på sit ydre virke, havde han helt forsømt sit indre, og det gav i sidste ende, i den grad, bagslag.

Han begyndte at reflektere en hel del over, hvad den egentlige intention bag sin status som underviser var: Underviste han for sin egen skyld – for egen vindings skyld, for verdslig status og for at ophøje sit eget ego. Eller var det oprigtigt og ydmygt for Allahs skyld alene? En dyb og meget langvarig selvransagelse afslørede det grumme faktum, at han i virkeligheden var motiveret af begæret efter berømmelse og prestige i denne verden, frem for at søge Allahs velbehag og sikre sig en status i det hinsides. Han beretter i al-Munqidh min al-Dalâl: ”Jeg reflekterede over min intention i min offentlige undervisning, og jeg indså, at den ikke var rettet udelukkende mod Gud, men motiveret af jagten efter berømmelse og prestige.”

Da hans indre tilstand af begær efter denne verden stod lysende klart for ham, begyndte det for alvor at gå ned ad bakke for ham. I yderligere seks måneder vaklede han mellem denne verdens mageligheder og tilfredsstillelse af sit ego og det hinsides tiltrækningskraft. Denne spirituelle krise nåede sit absolutte nulpunkt, da den manifesterede sig fysisk ved, at han pludselig fandt sig ude af stand til at ytre et eneste ord, som om Allah havde sat en lås på hans tunge.

Al-Ghazali forlod efter sin opsigelse Bagdad og satte sig for at rejse rundt i søgen efter befrielse fra sin vildfarelse og hjertets sygdomme. Det var længslen efter at rense sit hjerte fra verdsligt begær og sin sjæl fra at være slave af andet end den Eneste gud, sin Skaber Allah, den Ophøjede og Almægtige, der drev ham ud på en flerårig ydre såvel som indre reformationsrejse. Efter et par års rundrejse og ophold i Damaskus, Jerusalem og Mekka tilbragt i ensomhed og afsondrethed vendte han tilbage til Bagdad, hvor han tilbragte yderligere et årti i afsondrethed.

Det var i denne periode, at han skrev sit absolutte mesterværk Ihyâ´ ’Ulûm al-Dîn, der i allerhøjeste grad kan betragtes som en slags sjælens kampværk – en manual i jihad al-nafs. Denne tid tilbragte han udelukkende med at rense sit hjerte ved hjælp af konstant ihukommelse af Allah og adskillelse fra denne verden, indtil han ikke længere begærede denne verden, og havde fuldendt sit projekt med at rense sig for sine lavere lidenskaber.

Grunden til hans tilbagevenden til det verdslig liv som underviser efter de omstrejfende år, beskriver han selv således i sin selvbiografi: ” Jeg så at folks tro var blevet så svag. Hvad vil ensomhed og afsondrethed gøre godt for, når sygdommen er blevet endemisk, lægerne er syge og folk er på randen til undergang?” Med andre ord kan det ikke nytte noget at isolere sig helt fra samfundet og verden fuldstændig opslugt af sin egen spirituelle udvikling, når man var vidne til, at verden og folk omkring en er ved at forgå i forvildelse og uvidenhed. Når ikke alene folk, men selv lægerne er syge, hvem skal da kurere dem og føre dem tilbage til den rette vej!

Det var et ansvar al-Ghazali påtog sig og det er blandt andet sigtet med værket Ihyâ´ ’ Ulûm al-Dîn, som al-Ghazali underviste i, da han vendte tilbage som underviser. Men det er vigtigt at forstå, at skønt al-Ghazali vendte tilbage var det på ingen måde, den samme person der var draget ud, som nu var vendt tilbage. For som han betoner: ”At vende tilbage er at vende tilbage til det, som var. Førhen formidlede jeg viden…for glansens skyld…men nu inviterer jeg mænd til den viden, hvormed glans afsværges…Jeg ønsker nu oprigtigt at reformere mig selv og andre…”

Al-Ghazali beskriver hudløst ærligt i selvbiografien reformeringen og transformeringen af sit indre - fra vildfarelse til udfrielse. Al-Ghazali var en utrolig fascinerende person med en usædvanlig intellektuel og åndelig kapacitet. Den hjertesag som han dedikerede sit liv til, var at restaurere og opretholde den ortodokse, traditionelle islamiske tro, som han mente havde udviklet sig til en servil konformisme uden reflektering over meningen med reglerne og troens indre dimensioner, og han satte sig derfor for at reformere muslimernes ånd og den islamiske tros genoplivelse.

Hans selvbiografi er anbefalelsesværdig læsning, selv for det moderne menneske, eller måske rettere især for det moderne menneske, som befinder sig i et åndeligt vakuum og forfald. Al-Ghazalis indre kamp og skitsering af åndeligt forfald reflekterer som et krystalklart spejlbillede vor tids adskillelse fra vores Guddommelige Skaber. En adskillelse, der har resulteret i indre kaos og tomhed, hvilket tydeligt afspejles i nutidens ydre verdslige kaos.

- Af Noura Akhiat

1. Saml dine hænder sammen og begynd, at recitere;

2 . {I Den Nådige og Barmhjertige Guds navn. Sig: ”Han er God, én. Gud, Den Evige. Han har ikke avlet, og han er ikke avlet. Ingen er Hans lige.”} [Sura al-Ikhlas]  

{Bismillâhi ar-rahmân ar-rahîm, Qul huwa Allâhu ahad, Allahu as-samâd. Lâm yalid wa lam yolad wa lam yakunllahu kufwan ahad.}

3. {I Den Nådige og Barmhjertige Guds navn. Sig: “Jeg søger tilflugt hos daggryets Herre mod det onde af det, som Han har skabt, mod det onde I tusmørke, når det falder på, mod det onde i kvinderne, der spytter på knuder, mod det onde i en misunderlig, når han er misunderlig.”} [Sura al-falaq] 

{Bismillâhi ar-rahmân ar-rahîm, Qul a’uthu bi-Rabbil falaq, mîn sharri mâ khalaq, wa mîn sharri ghassqîn itha waqâb, wa mîn sharrin-naffasati fil ‘uqad. Wa mîn sharri hâsidîn itha hassad.}

4. {I Den Nådige og Barmhjertige Guds navn. Sig: “Jeg søger tilflugt hos menneskenes Herre, hos menneskenes Konge, hos menneskene Gud, mod det onde i Hviskeren, der lusker omkring, og hvisker ind i hjertet af menneskene, både i djinner og mennesker.”} [Sura an-nass] 

Bismillâhi ar-rahmân ar-rahîm, Qul a’uthu bi-Rabbin nâs, malîkin-nâs, Ilahin-nâs. Mîn sharril waswasîl-khanâs, al alhte yuwaswisu fî shudûrin-nâs, mînal-jannatî wan-nâs.

5. Læs dem alle sammen tre gange og derefter pust på dine hænder og derefter “smør” det på din ansigt, hoved og overalt på din krop.

6. {Gud, der er ingen anden gud end Ham, Den Levende og Den Bestandige. Hverken døs eller søvn kommer over Ham. Alt i himlene og på jorden tilhører Ham. Hvem kan vel gå i forbøn hos Ham uden med Hans tilladelse? Han ved hvad der ligger foran dem og bagved dem; men de omfatter kun, hvad Han vil, af Hans viden. Hans trone spænder over himlene og jorden. At opretholde dem er ingen byrde for Ham. Han er Den Ophøjede og Den Mægtige.}  

Allâhu lâ ilaha illa huwal-Hayyul-Qayyum, lâ ta-khuthuhu sînatun wa lâ naw, lahu mâ fis-samâwâti wal-ardh, mân thal-lâthe yashfâ’u ‘indahu illa bi-ithnihi, ya’lamu mâ baina aydehîm wa mâ khalfahum, wa lâ yuhîtûna bi-shayîm-mîn ‘ilmihi illa bi-mâ sha’a, wasi’a kursiyyuhus-samâwâti wal-ardh, wa lâ ya’oduhu hifdhummâ, wa Huwal-’Aliyyul-’adheem.

7. I Dit Navn; Oh Allah, Jeg dør og lever. [Relateret til en hadith i Muslim] 

Bismika Allâhumma amûtu wa ahyâ

8.Dhikr:  

Prist være Allah

SubhanaAllâhi [recitere 33 gange]  

Al taknemmelighed til Allah

Alhamdulillâhi [recitere 33 gange]  

Allah er størst 

Allâhu akbar [recitere 34 gange].

Den danske oversættelse af Quran vers er fra den danske oversættelse af koranen, - oversat af  Ellen Wulff. Derfor bedes I være forsigtige med oversættelsen.

Profeten, sallallahu ‘alayhi wa ‘ala alihi wa sallam, sagde: “En af mine følgere står op om natten, anstrenger sig selv til Tuhr [renser sig åndeligt og fysisk før bøn]. Rundt om ham findes der flere knuder [bundet af satan]. Når han vasker sine hænder, løses en knude, når han vasker sit ansigt løses en knude, når han stryger sin våde hånd over hovedet løses en knude, når han vasker sine fødder løses en knude. Allah Den Ophøjede siger til dem [englene], som er bag skjul: “Se Min slave, han anstrenger sig selv og beder til Mig. Det han beder om, får han.” [Ibn Hibban og Ahmad]

Jeg stødte på nogle smukke hijab-nåle. Her er nogle til inspiration:

I saw myself in a wide green garden, more beautiful than I could begin to understand. In this garden was a young girl. I said to her, “How wonderful this place is!”

“Would you like to see a place even more wonderful than this?” she asked.

“Oh yes,” I answered. Then taking me by the hand, she led me on until we came to a magnificent palace, like nothing that was ever seen by human eyes. The young girl knocked on the door, and someone opened it. Immediately both of us were flooded with light.

Only Allah knows the inner meaning of the maidens we saw living there. Each one carried in her hand a serving-tray filled with light. The young girl asked the maidens where they were going, and they answered her, “We are looking for someone who was drowned in the sea, and so became a martyr. She never slept at night, not one wink! We are going to rub funeral spices on her body.”

“Then rub some on my friend here,” the young girl said.

“Once upon a time,” said the maidens, “part of this spice and the fragrance of it clung to her body — but then she shied away.”

Quickly the young girl let go of my hand, turned, and said to me:

“Your prayers are your light;
Your devotion is your strength;
Sleep is the enemy of both.
Your life is the only opportunity that life can give you.
If you ignore it, if you waste it,
You will only turn to dust.”

Then the young girl disappeared

Rabi’a al-Adawiyya

Oh Allah, jeg spørger Dig, [i at gøre det muligt for mig], at bevidne Du er Allah. Der er ingen Gud udover Dig, Den Eneste Evige, som ikke har avlet og ikke er avlet. Ingen er Hans lige. [Abu Dawud] 

Allahumma inni as-aluka bi-anni  ash-hadu annaka Anta Llahu, la Ilaha illa Anta, Ahadus-Samadul lathe lam yalid wa lam yulad wa lam yakun lahu kufuwan Ahad.

Bismillah 

Jeg vil inshaAllah med Allahs hjælp og gavmildhed, begynde med at poste du’as ind, med henblik til, at mine læsere og jeg, forøger vores du’a under vores salah og hverdag. Jeg er overbevidst om, at hvis vi øver en du’a ad gangen, så vil vi have en rigtig god en du’a-samling, som vi vil kunne uden ad, inshaAllah. Du’a forstærker det forhold man har til Allah, som vi har under vores salah og udenfor vores salah.  Giver en følelse af nærhed til Allah Den Ophøjede og øger kærligheden til Den Elskede Herre.
  

Hvis nogle har specielle ønsker om nogle bestemte du’a, så skriv endelig, så vil jeg gøre mit bedste for at behage jeres ønsker. 

Bedste hilsner,
Stilhed

{Therefore remember Me. I will remember you. Be grateful to Me and never show Me ingratitude.} [Qur’an vers]

 Fa dhikuruni adhikurukum wa shukruni wa la thkfuruni  

{Oh you who believe, remember Allah with much remembrance} [Qur’an vers] 

Ya ayuha ladina amanu dhkuru Allah dhikran khatiran    

Profeten, sallallahu ‘alayhi wa ‘ala alihi wa sallam, sagde: “Den som ihukommer sin Herre og den som ikke ihukommer sin Herre, er som den levende og den dødende. ” [Bukhari og Muslim]   

Dar al-Mustafa er et islamisk institut, som er i Yemen; Tarim.

An old man begged at the door of a mosque. Someone said to him, “This is not the place to beg; stand not here with impudence.” “What house is this,” the man inquired, “from which no pity comes upon the condition of the poor?” “Silence!” Was the reply. “What foolish words are these! This is the house of our Master!”
The beggar raised a cry, “Alas,” he said, “that I should be disappointed at this door. I have not gone hopeless from any street; why should I go thus from the door of God? Here will I stretch forth my hand of want, for I know that I shall not depart empty-handed.”
For a year he remained devoutly employed in the mosque. One night, through weakness, his heart began to palpitate, and at daybreak his last breath flickered like morning lamp. Thus did he exclaim with joy; “And whoever knocked at the door of the Bounteous One, it opened.”

He who seeks God should be patient and enduring; I have not heard of an alchemist being sad. Much gold he reduces to asges so that he may one day turn copper into gold. Gold is good with which to buy - and what couldst thou wish to buy better than the face of thy Friend?

Sa’id Shirazi, The Bustan

Berettet fra Muslim, Abu Hurayra, fred være med ham sagde: “Profeten, sallallahu ‘alayhi wa ‘ala alihi wa sallam, besøgte sin moders grav. Han grad bitterligt, derpå grad dem [sine ledsagere] der var omkring ham. Han sagde: ’Jeg bad min Herre om at tilgive hende, men Han gav ikke tilladelsen. Jeg bad min Herre om, at [jeg må] besøge hendes grav, Han gav mig tilladelsen. Besøg gravestederne, for det minder jer om døden. ‘” [Sahih hadith]

Nogle respekterede lærde, må Allah være tilfreds med dem, sagde: “Den bedste ting for hjerter, specielt de som er hårdhjertet, er at besøge gravesteder.”

Moské i Jordan, Konge Abdullah’s moské.  

Moské i Libanon, Mohammad al-Amin moské

Moské i Tyrkiet, Mavi Moské

Moské i Egypten, al-Azhar moské

Reality

In love, nothing exists between heart and heart.
Speech is born out of longing,
True description from the real taste.
The one who tastes, knows;
the one who explains, lies.
How can you describe the true form of Something
In whose presence you are blotted out?
And in whose being you still exist?
And who lives as a sign for your journey

Rabi’a al-’adawwiya

As-salaamu ‘alaykum,

Jeg ønsker alle mine søstre og brødre en glædelig ‘id, med dejlige stunder med familien og nære venner.

Jeg er endelig hjemme tæt hos min familie, efter et langt ophold i Libanon. En fantastisk tur med mange gode oplevelser, som nær tæt forhold til Allah, alhamdulillah.

Jeg vil inshaAllah fremover opdatere med flere indlæg, men dog ikke dagligt.

Once someone asked Jesus , “How are
you able to walk on water?”
Jesus replied, “With certainty.”
Then someone said, “But we also have
certainty!”
Jesus then asked them, “Are stone, clay,
and gold equal in your eyes?”
They replied, “Certainly not!”
Jesus responded, “They are in mine.”
[Kilde: Ahmad]

Walk on Water - The Wisdom of Jesus (Sh. Hamza Yusuf)

About the Concert:
Come celebrate Eid with SunniPath Academy and Talib al-Habib at our first ever online Eid concert. In Praise and Gratitude will feature both original songs written by Talib al-Habib as well as traditional Arabic qasidas. Pre-registration is required as space is limited. In order to allow the most people to attend and listen, we encourage you to attend with your friends and family. Only one registration is required per computer accessing the event.

About Talib al-Habib:
Talib al-Habib (seeker of the beloved) is the pen-name for a popular nasheed artist based in the UK. He began composing spiritual poetry and songs at the age of sixteen, and has continued to do so ever since. Talib’s distinctive style of inshad arises from a ten year childhood association with the Manchester Boy’s Choir, where he received vocal and technical training. In early 2004, he was encouraged to compile a collection of English-language spiritual songs, which has culminated in ‘Songs of Innocence,’ an intensely personal journey into the experiential dimensions of Islam. Since then, he has also released a second album called Rahma, described as an anthology of exquisite nasheeds based entirely on Hadith. He is also an author of three books of Islamic spirituality and ethics. Talib has been a student of the sacred sciences for several years and hopes to one day continue his studies at the classical centers of learning. He currently lives in the West Midlands with his wife and two daughters, where he practices as a Medical Doctor specializing in Psychiatry. Talib al-Habib’s work is produced and distributed exclusively by Nur al-Habib Productions (www.nuralhabib.com) .

Both his Rahma and Songs of Innocence CDs available on the SP Bookstore.

As-salaamu alaykum wa-rahmatullahi wa-barakatuhu

I Allahs navn den Barmhjertige Den Nådige

Eid mubarak

Allah Den Ophøjede har velsignet os med den velsignede Ramadan og nu med den velsignede Eid.

Må Allah Den Ophøjede acceptere vores faste og bøn i den hellige måned Ramadan og lade os alle få en dejlig og fredfyldt Eid med vores familier.

Wa’ alaykum as-salam wa-rahmatullahi wa-barakatuhu

PS. Jeg er ude at rejse og vil derfor ikke opdatere min blog så tit, men jeg vil inshaAllah forsøge at skrive herinde en gang imellem.

Merciful

All Knowing

Most compassionate

“Se ikke på hvem det er der taler, men se på hvad han siger.” [Sayyiduna 'Ali]

“Den, som kender Allah, elsker Ham og den, som kender verden hader den.” [Hasan al-Basri]

Sayyida ‘Aysha, må Allah være tilfreds med hende, sagde: “Oh Allahs Sendebud! Hvis jeg vidste hvilken nat laylat ul-Qadr var, hvad skulle jeg så sige i den?” Han, sallallahu ‘alayhi wa ‘ala alihi wa sallam sagde: “Sig: Allahumma innaka ‘affuwwun tuhibbul ‘afwa fa’fu ‘anni [= Oh Allah! Du er Den som tilgiver, og elsker at tilgive, da tilgiv mig." [Kilde: Tirmidhi og Ibn Majah]

Hav tiltro til den Barmhjertige i alle dine sager,

Den der stoler på Ham, lider aldrig tab.

Stol på Allah, og vær tålmodig med hvor Han anbringer dig.

for du kan kun modtage som Hans gaver, dét du forventer af Ham.

-Shihab

Profeten, sallallahu ‘alayhi wa ‘ala alihi wa sallam, har sagt: “Dem, som ihukommer ALlah og dem som ikke gør, er lige så forskellige som de levende og de døde.” [Kilde: Bukhari og Muslim]

Profeten, sallallahu ‘alayhi wa’ala alihi wa sallam, sagde til Bilal: “Oh Bilal! Bring noget mad!” Han svarede: “Jeg faster.” Profeten sagde da: “Vi spiser vores del af maden. Bilals restende del venter ham i Paradiset. Du ved Bilal, at den fastendes krop lovpriser Allah og englene beder Allah om tilgivelse for den fastende, så længe man spiser hos ham.” [Kilde: Ibn Majah]

Ummu Amarat al-Ansariya, må Allah være tilfreds med hende, beretter, at profeten, sallalahu ‘alayhi wa ‘ala alihi  wa sallam trådte ind hos hende. Hun stillede mad frem til ham, og han sagde: “spis!”  hun svarede: “Jeg faster.” Allahs Sendebud, sallallahu ‘alayhi wa ‘ala alihi wa sallam sagde da: “Englene beder for den fastende, når man spiser hos ham, indtil man er færdig med at spise.” [Kilde: Tirmidhi og Ibn Majah]

Profeten, sallallahu alayhi wa’ala alihi wa sallam, sagde: “Der er fastende, som ikke vil få andet resultat ud af deres faste end sult (ingen belønning) og der er nogle som tilbringer nætterne stående i bøn, som ikke vil få andet end resultat ud af deres bøn end det, at de vil holde sig vågne (ingen belønning).” [Kilde: Ibn Majah]

At tilbede Allah uden ren intention eller oprigtig hjerte er ikke til gode. Derfor gøre du’a for og anstreng dig ved at være oprigtig ved din tilbedelse til Allah Den ophøjede.

Programmet for ramadan arrangement imorgen:

Profeten, sallallahu alayhi wa ‘ala alihi wa sallam, sagde: “Suhur (morgenmad inden fajr) måltidet er et velsignet måltid, så giv ikke afkald på det, om du kan tager en slurk vand, siden Allah sender Barmhjertighed og Hans Engle søger tilgivelse for de som indtager suhur.” [Kilde: Abu Abi  Shaibah, Ahmad, Abu Sa'id al-Kurdi]

Profeten, sallallahu ’alayhi wa ’ala alihi wa sallam, sagde: ”Den fastende har to glæder: når han bryder fasten, glædes han derover, og når han møder sin Herre er han taknemmelig over sin faste.” [Kilde: muslim]

Sayyida ‘Aysha As-Siddiqa, må Allah være tilfreds med hende, sagde: “Allahs Sendebud, sallallahu ‘alayhi wa ‘ala alihi wa sallam, forbød sine tilhængere, af barmhjertighed mod dem, at faste uden afbrydelse om natten. De sagde til ham, sallallahu ‘alayhi wa ‘ala alihi wa sallam, ‘men du faster uafbrudt.’ Han svarede dem: ‘Jeg er ikke som jer, min Herre ernærer mig og giver mig at drikke.’” [Kilde: Bukhari]

As-salaamu alaykum wa-rahmatullahi wa-barakatuhu søstre,

I Allahs navn den Barmhjertige Den Nådige 

Allah Den Ophøjede har endnu et år velsignet os med den velsignede måned; ramadan. En måned fyldt med velsignelser alle vegne. En måned hvor man bør være sammen med sine brødre og søstre, og tage chancen ved at tilbede Allah Den Barmhjertige i fællesskab. I afledning af den velsignede måned inviterer MID-Århus til ramadan-arrangement fredag d. 21.09.07 i Tousgaardladen – kendt som ”Laden” i kaffestuen. Kl. 17.00 og kører frem til isha. Udover at der er fælles tilbedelse vil det være fælles-iftar. 

Programmet for fredag d. 21.09.07 

◊ Qur’an læsning  

◊ Dhikr  

◊ Recitation af Allahs 99 navne 

◊ Du’a 

◊ Salawat  

◊ Fælles Iftar – (medbring venligst noget mad eller drikke)  

Dette arrangement er forbeholdt søstre, og vil blive holdt de næste tre fredage i ramadan-måned. Alle søstre i alle aldre er velkommen. For tilmelding så skriv en mail til: safaa_chamali@hotmail.com

Med venlig hilsen

Safaa

I Dig er der sikkerhed

Jeg tigger Dig, jeg erindrer Dig, jeg lider mig efter Dem,
Jeg tigger Dig, for at hjælpe mig, Oh Hjælper for dem, der er uden hjælper
Jeg erindrer Dig, for at elske Dig med et rent hjerte, Oh Elskede for dem uden elskere
Jeg lider mig efter Dig, for at kunne møde Dem, Oh Vejleder for dem, der ingen vejleder har

Abdullah Ibn Bushr, fred være med ham, berettede: “En mand sagde til profeten, sallallahu ‘alayhi wa ala ‘alihi wa sallam: ‘Oh Allahs Sendebud, Islams skikke er for megetfor mig, så fortæl mig noget, som jeg kan holde fast til.’ Han sagde: ‘Lad ikke din tunge stoppe med at ihukomme Allah.’” [Kilde: Tirmidhi og Ibn Majaah]

Min elskede profet
gid jeg dig havde set

Oh Allah send den ypperste fred og de mest storslåede velsignelser på Muhammad, folket af hans hus og enhver af hans følgere.

-Saifullah

Profeten, sallallahu alayhi wa ‘ala alihi wa sallam, sagde: “Der er tre personer, hvis bøn om hjælp vil blive hørt: 1, den fastende, når han bryder fasten. 2, den retfærdige imam, og 3, den personer, som lider under uretfærdigheder og derfor bønfalder Allah om hjælp. Allah ophøjer deres bønner til op over skyerne. Himmlenes porte er åbne for dem og Herren vil sige: ‘Ved Min Magt og ved Min Majestæt! Jeg vil sandelig hjælpe dig, og selvom det måtte blive efter en vis tid.’” [Kilde: Tirmidhi]

Anas, fred være med ham fortæller: “Vi var 300 mennesker sammen med Profeten, sallallahu alayhi wa ‘ala alihi wa sallam, ved Zawra. Han bad os om at foretage wudu til eftermiddagsbønnen, men vi kunne ikke finde tilstrækkeligt vand. Han beordrede os at hente bare lidt vand, og det gjorde vi, han dryppede hænderne i det. Jeg så vand løbe fra hans fingre som et springvand. Alle 300 mennesker gjorde wudu med det vand og drak tillige af det.” [Kilde: Muslim og Bukhari]

Profeten, sallallahu ‘alayhi wa ‘ala alihi wa sallam, sagde: “Intet menneske faster en dag for Allahs skyld, uden at Allah flytter helvede 70 år længere væk fra hans ansigt.” [Kilde: Bukhari og Muslim]

Allahumma salli ‘ala Muhammadin kullama dhakarahul dhdhakiruna wa kullama ghafala ‘an dhikrihil-ghafilun.

Oh Allah! Shower blessings on Muhammad whenever he remembered by those who remember hm and shower blessings on Muhammad whenever he is not remembered by the negligent and grant him peace constantly in abundance.

Sayyiduna ‘Uthman Ibn ‘Affan, må Allah være tilfreds med ham, den 3. khalifa, sagde denne kendte du’a. Han sagde den da han blev dræbt med et sværd midt i hovedet, mens Qur’an al-Karim var foran ham. Denne du’a var det sidste der kom ud af hans mund:

 ”Allahumma ajmi’ shamla ummati Muhammad”  

På dansk:
“Oh Allah, saml Muhammads umma.”

Derfor er det sikkert jer bekendt, at vi plejer at nævne denne du’a:

“Allahumma ajmi’ shamla al-umma finna wa binna”

På dansk: 
“Oh Allah, saml al-umma i os og med os.”

Amin ya Rab

Profeten, sallallahu ‘alayhi wa ‘ala alihi wa sallam, sagde: “Når Ramadan starter, åbner Paradisets porte.” [Kilde: Bukhari]