“..træet kredsede omkring Profeten..”

 Naturen; de grønne områder, de fredelige og sind beroligende steder er en fantastisk skabelses, som er unikt, subhanaAllah. Tit som menneske, når man vil slappe af og finde ro i sit indre så går man ud til et grønt sted – hvis ikke det er moskeen  – naturen som er fredfyldt. Man tænker ikke umiddelbart ikke over hvor en stor religiøs relatering naturen har i forhold til Allah Den Ene og Profeten Muhammad, sallallahu ’alayhi wa ’ala alihi wa sallam.  

 Det her trækker på mit smilebånd:

 Ya’la fortæller: ”Under en ekspedition kom en talha- eller et samuratræ hen og gik rundt omkring Guds budbringer, som om det lavede omkredsninger (af Ka’baen), og gik så tilbage på dets plads. Guds Budbringer sagde: ”Det bad om Guds tilladelse til at hilse på mig.” [Kilde: Ibn Hanbal, Bayhaqi og Hakim]

Jeg synes den her beretning er så sød; at træet kredsede omkring Profeten, sallallahu ’alayhi wa ’ala alihi wa sallam; det er som at forestille sig et lille barn kredse omkring én, fordi det vil have slik. Træet gjord det kun for at hilse på dets Ophøjede Profet, sallallahu ’alayhi wa ’ala alihi wa sallam.  Profeten, sallallahu ’alayhi wa ’ala alihi wa sallam, havde mange hændelser med træer, som enten græd pga. længsel, knælede for ham, hilste salam og beskyttede ham, subhanaAllah. Så alene af den grund burde vi, som Allahs tjenere, forøge vores salam og kærlighed til

Profeten, hvis et træ kunne gøre alt dette. Prøv når du er ude… at tænke på, at træer i Profetens, sallallahu ’alayhi wa ’ala alihi wa sallam, sendte salam over ham, løb ildende.. Hvis man inkludere dhikr, ihukommelse, med i ens tur, så er jeg sikker på at man vil mærke en indre ro, indre renselse.. Prøv det!