I dag faldt jeg for beretningen om Ibrahim Ibn Adham, som var en prins som ejede mægtige ejendomme i Asien. Han forlod al det han ejede da han vendte sig mod Allah. Han forlod den mægtige rigdom, for at søge Allah i al hengivenhed. Men under min læsning om ham slog nedstående passage mig:
“……..At midnight the roof of the apartment vibrated, as if someone was walking on the roof.
“Who is there?” he shouted. “A friend,” came the reply. “I have lost a camel, and am searching for it on this roof.”
“Fool, do you look for the camel on the roof?” cried Ibrahim.
“Heedless one,” answered the voice, “do you seek for God in silken clothes, asleep on a golden couch?” …..“
Vi lever i en verden, hvor vi har alt; og vi stræber efter for at få mere rigdom. Selv hvis vi fik det største bjerg fuld af guld, ville det ikke tørste vores stræben og iver efter mere rigdom. Vi tror, at glæden kommer fra at have penge, at købe mere, at have mere – selv hvis det er unødvendige ting – vil vi have det. Vi er blevet al for materielistiske og det er en af grundene til, at vi ikke kan finde vejen til Allah. For vores stræben og iver efter at få en rigdom, gøre at vi glemmer hvad der i virkeligheden er den største rigdom og lykke; nemlig at finde Allah.
Hvis vi ønsker at søge Allah oprigtigt og hengive os til Ham, så skal vi starte med at arbejde på os selv og arbejde på, at stræbe efter hvad der er sundt for os. Ikke efter det, som gøre vores tro ustabilt. Ikke efter det som vil forstyrre vores forhold til Allah. Vi bør stræbe efter det mest simple liv, som vores Elskede Profet, sallallahu ‘alayhi wa ‘ala alihi wa sallam, som vores elskede sahaba, må Allah være tilfreds med dem, som vores ophøjede awliya, må Allah være tilfreds med dem, gjord.
Hvis vi ønsker at finde Allah Den Almægtige, bør vi søge Ham under stille og simple forhold, som ikke forstyrrer eller gøre vores tro på Ham ustabilt.
