Nye anasheed fra Ahmed Bukhatir

Her er nogle nye anasheed fra Ahmed Bukhatir: 

Allah Almighty

Still ask

Ayoha al-hadi

Ya bonayya (Oh My Son)

This is My Hijab

Don’t let me go

Qul ya ‘bde

Hjertets Alkymist

Jeg gik med mine egne tanker herhjemme, og kom til at tænke på en tekst jeg læste for et par år siden, som er skrevet af min kære søster Noura Akhiat. Den har inspireret mig på mange måder, og har været noget som jeg har tænkt tilbage til i flere adskillige situationer. Det er en fantastisk artikel om Hujjat al-Islam, Imam Al-Ghazzali, som har en begribende pointe. Håber mine læsere vil læse den, så de kan berige deres viden og tanker.

Hjertets Alkymist: Imam al-Ghazali

Året er 1091. Den muslimske lærde al-Ghazali er netop blevet udnævnt til rektor af samtidens ansete Nizamiyya Universitet i Bagdad; her underviser han i adskillige videnskaber. Udover at være en af sin samtids mest geniale muslimske lærde, der brillerende mestrer adskillige islamiske discipliner, er al-Ghazali desuden en enestående debattør. Særligt retter han sit skyts mod konforme teologer, som er blevet fastlåst i troens ydre regler samt diverse forvildede muslimske sekter og filosoffer, som er repræsentanter for heterodoks lære i modsætning til ortodoks Islam. Imam all-Ghazali er på toppen af sin karriere og har nået et intellektuelt højdepunkt, da han blot fire år efter sin udnævnelse til rektor forlader denne post og alt andet i øvrigt.

Hvad var det, der fik en person af al-Ghazalis kaliber, på toppen af sin karriere, til at forlade så prestigefuld en position? Før besvarelsen af dette spørgsmål, er det værd at skitsere et portræt af personen al-Ghazali. Abu Hamid Muhammad al-Ghazali var oprindeligt af persisk afstamning, født i byen Tus i 1058 i det nuværende Iran. Han havde efter eget udsagn fra barnsben af for vane at tørste efter at forstå tingenes sande betydning og således ikke lade sig spise af med konformitet. Hans søgen efter ikke blot viden, men tillige den indre betydning og mening bag regler og ritualer var det startskud, som oprindeligt fik ham ind på videnskabernes løbebane. Men dette karaktertræk resulterede også i hans åndelige forfald og efterfølgende flakken omkring i søgen efter indre renselse, og den endelige opnåelse af spirituel genoprejsning og forløsning fra sit ego.

Al-Ghazali startede sin uddannelse i de islamiske discipliner i sin egen hjemby. Efter års undervisning drog han, efter sin lærers død, til Bagdad, hvor han blev udpeget som rektor. Han betragtes den dag i dag som en af de største muslimske teologer, jurister, sufier og personligheder i den muslimske verdens historie. Han tilskrives blandt andet æren for at have systematiseret sufismen og gjort den stueren, så at sige. Og for at have genoprette en syntese mellem de ydre og indre dimensioner i Islam. Han anses ydermere for at være sit århundredes reformator og genopliver af Islam. Det mest kendte af hans værker er Ihyâ´ ’Ulûm al-Dîn (der tilnærmelsesvis kan oversættes som Religionsvidenskabernes Genoplivelse).

Som noget ganske usædvanligt for sin tid skrev al-Ghazali en selvbiografi – al-Munqidh min al-Dalâl. Det arabisk værk er oversat til engelsk som Freedom and Fulfillment, og det er her al-Ghazali blandt andet beskriver det stadie i sit liv, hvor han fik en spirituel krise og et sammenbrud; hvordan han blev reformeret og vendte tilbage som et fornyet og transformeret menneske. Al-Ghazali tilbragte sine sidste dage med at skrive bøger og undervise sine elever i fødebyen Tus, hvor han døde i 1111.

Årsagen til al-Ghazalis afgang fra Nizamiyya skyldtes et afgørende åndeligt vendepunkt i hans liv. Ligesom bladene på en rose falder af, når den begynder at visne, var også al-Ghazali gradvist begyndt at forfalde. Indtil han endelig nåede sit absolutte nulpunkt, hvor han ikke længere kunne tillade sig at ignorere det indre spirituelle forfald, der forøgedes i takt med, at hans ydre succes forøgedes. Idet han brugte alle sine ressourcer og bestræbelser udadtil på sit ydre virke, havde han helt forsømt sit indre, og det gav i sidste ende, i den grad, bagslag.

Han begyndte at reflektere en hel del over, hvad den egentlige intention bag sin status som underviser var: Underviste han for sin egen skyld – for egen vindings skyld, for verdslig status og for at ophøje sit eget ego. Eller var det oprigtigt og ydmygt for Allahs skyld alene? En dyb og meget langvarig selvransagelse afslørede det grumme faktum, at han i virkeligheden var motiveret af begæret efter berømmelse og prestige i denne verden, frem for at søge Allahs velbehag og sikre sig en status i det hinsides. Han beretter i al-Munqidh min al-Dalâl: ”Jeg reflekterede over min intention i min offentlige undervisning, og jeg indså, at den ikke var rettet udelukkende mod Gud, men motiveret af jagten efter berømmelse og prestige.”

Da hans indre tilstand af begær efter denne verden stod lysende klart for ham, begyndte det for alvor at gå ned ad bakke for ham. I yderligere seks måneder vaklede han mellem denne verdens mageligheder og tilfredsstillelse af sit ego og det hinsides tiltrækningskraft. Denne spirituelle krise nåede sit absolutte nulpunkt, da den manifesterede sig fysisk ved, at han pludselig fandt sig ude af stand til at ytre et eneste ord, som om Allah havde sat en lås på hans tunge.

Al-Ghazali forlod efter sin opsigelse Bagdad og satte sig for at rejse rundt i søgen efter befrielse fra sin vildfarelse og hjertets sygdomme. Det var længslen efter at rense sit hjerte fra verdsligt begær og sin sjæl fra at være slave af andet end den Eneste gud, sin Skaber Allah, den Ophøjede og Almægtige, der drev ham ud på en flerårig ydre såvel som indre reformationsrejse. Efter et par års rundrejse og ophold i Damaskus, Jerusalem og Mekka tilbragt i ensomhed og afsondrethed vendte han tilbage til Bagdad, hvor han tilbragte yderligere et årti i afsondrethed.

Det var i denne periode, at han skrev sit absolutte mesterværk Ihyâ´ ’Ulûm al-Dîn, der i allerhøjeste grad kan betragtes som en slags sjælens kampværk – en manual i jihad al-nafs. Denne tid tilbragte han udelukkende med at rense sit hjerte ved hjælp af konstant ihukommelse af Allah og adskillelse fra denne verden, indtil han ikke længere begærede denne verden, og havde fuldendt sit projekt med at rense sig for sine lavere lidenskaber.

Grunden til hans tilbagevenden til det verdslig liv som underviser efter de omstrejfende år, beskriver han selv således i sin selvbiografi: ” Jeg så at folks tro var blevet så svag. Hvad vil ensomhed og afsondrethed gøre godt for, når sygdommen er blevet endemisk, lægerne er syge og folk er på randen til undergang?” Med andre ord kan det ikke nytte noget at isolere sig helt fra samfundet og verden fuldstændig opslugt af sin egen spirituelle udvikling, når man var vidne til, at verden og folk omkring en er ved at forgå i forvildelse og uvidenhed. Når ikke alene folk, men selv lægerne er syge, hvem skal da kurere dem og føre dem tilbage til den rette vej!

Det var et ansvar al-Ghazali påtog sig og det er blandt andet sigtet med værket Ihyâ´ ’ Ulûm al-Dîn, som al-Ghazali underviste i, da han vendte tilbage som underviser. Men det er vigtigt at forstå, at skønt al-Ghazali vendte tilbage var det på ingen måde, den samme person der var draget ud, som nu var vendt tilbage. For som han betoner: ”At vende tilbage er at vende tilbage til det, som var. Førhen formidlede jeg viden…for glansens skyld…men nu inviterer jeg mænd til den viden, hvormed glans afsværges…Jeg ønsker nu oprigtigt at reformere mig selv og andre…”

Al-Ghazali beskriver hudløst ærligt i selvbiografien reformeringen og transformeringen af sit indre – fra vildfarelse til udfrielse. Al-Ghazali var en utrolig fascinerende person med en usædvanlig intellektuel og åndelig kapacitet. Den hjertesag som han dedikerede sit liv til, var at restaurere og opretholde den ortodokse, traditionelle islamiske tro, som han mente havde udviklet sig til en servil konformisme uden reflektering over meningen med reglerne og troens indre dimensioner, og han satte sig derfor for at reformere muslimernes ånd og den islamiske tros genoplivelse.

Hans selvbiografi er anbefalelsesværdig læsning, selv for det moderne menneske, eller måske rettere især for det moderne menneske, som befinder sig i et åndeligt vakuum og forfald. Al-Ghazalis indre kamp og skitsering af åndeligt forfald reflekterer som et krystalklart spejlbillede vor tids adskillelse fra vores Guddommelige Skaber. En adskillelse, der har resulteret i indre kaos og tomhed, hvilket tydeligt afspejles i nutidens ydre verdslige kaos.

- Af Noura Akhiat

Natte bønnen

1. Saml dine hænder sammen og begynd, at recitere;

2 . {I Den Nådige og Barmhjertige Guds navn. Sig: ”Han er God, én. Gud, Den Evige. Han har ikke avlet, og han er ikke avlet. Ingen er Hans lige.”} [Sura al-Ikhlas]  

{Bismillâhi ar-rahmân ar-rahîm, Qul huwa Allâhu ahad, Allahu as-samâd. Lâm yalid wa lam yolad wa lam yakunllahu kufwan ahad.}

3. {I Den Nådige og Barmhjertige Guds navn. Sig: “Jeg søger tilflugt hos daggryets Herre mod det onde af det, som Han har skabt, mod det onde I tusmørke, når det falder på, mod det onde i kvinderne, der spytter på knuder, mod det onde i en misunderlig, når han er misunderlig.”} [Sura al-falaq] 

{Bismillâhi ar-rahmân ar-rahîm, Qul a’uthu bi-Rabbil falaq, mîn sharri mâ khalaq, wa mîn sharri ghassqîn itha waqâb, wa mîn sharrin-naffasati fil ‘uqad. Wa mîn sharri hâsidîn itha hassad.}

4. {I Den Nådige og Barmhjertige Guds navn. Sig: “Jeg søger tilflugt hos menneskenes Herre, hos menneskenes Konge, hos menneskene Gud, mod det onde i Hviskeren, der lusker omkring, og hvisker ind i hjertet af menneskene, både i djinner og mennesker.”} [Sura an-nass] 

Bismillâhi ar-rahmân ar-rahîm, Qul a’uthu bi-Rabbin nâs, malîkin-nâs, Ilahin-nâs. Mîn sharril waswasîl-khanâs, al alhte yuwaswisu fî shudûrin-nâs, mînal-jannatî wan-nâs.

5. Læs dem alle sammen tre gange og derefter pust på dine hænder og derefter “smør” det på din ansigt, hoved og overalt på din krop.

6. {Gud, der er ingen anden gud end Ham, Den Levende og Den Bestandige. Hverken døs eller søvn kommer over Ham. Alt i himlene og på jorden tilhører Ham. Hvem kan vel gå i forbøn hos Ham uden med Hans tilladelse? Han ved hvad der ligger foran dem og bagved dem; men de omfatter kun, hvad Han vil, af Hans viden. Hans trone spænder over himlene og jorden. At opretholde dem er ingen byrde for Ham. Han er Den Ophøjede og Den Mægtige.}  

Allâhu lâ ilaha illa huwal-Hayyul-Qayyum, lâ ta-khuthuhu sînatun wa lâ naw, lahu mâ fis-samâwâti wal-ardh, mân thal-lâthe yashfâ’u ‘indahu illa bi-ithnihi, ya’lamu mâ baina aydehîm wa mâ khalfahum, wa lâ yuhîtûna bi-shayîm-mîn ‘ilmihi illa bi-mâ sha’a, wasi’a kursiyyuhus-samâwâti wal-ardh, wa lâ ya’oduhu hifdhummâ, wa Huwal-’Aliyyul-’adheem.

7. I Dit Navn; Oh Allah, Jeg dør og lever. [Relateret til en hadith i Muslim] 

Bismika Allâhumma amûtu wa ahyâ

8.Dhikr:  

Prist være Allah

SubhanaAllâhi [recitere 33 gange]  

Al taknemmelighed til Allah

Alhamdulillâhi [recitere 33 gange]  

Allah er størst 

Allâhu akbar [recitere 34 gange].

Den danske oversættelse af Quran vers er fra den danske oversættelse af koranen, – oversat af  Ellen Wulff. Derfor bedes I være forsigtige med oversættelsen.

“…Det han beder om, får han.”

Profeten, sallallahu ‘alayhi wa ‘ala alihi wa sallam, sagde: “En af mine følgere står op om natten, anstrenger sig selv til Tuhr [renser sig åndeligt og fysisk før bøn]. Rundt om ham findes der flere knuder [bundet af satan]. Når han vasker sine hænder, løses en knude, når han vasker sit ansigt løses en knude, når han stryger sin våde hånd over hovedet løses en knude, når han vasker sine fødder løses en knude. Allah Den Ophøjede siger til dem [englene], som er bag skjul: “Se Min slave, han anstrenger sig selv og beder til Mig. Det han beder om, får han.” [Ibn Hibban og Ahmad]

Hijab nåle

Jeg stødte på nogle smukke hijab-nåle. Her er nogle til inspiration:

My Ummah

Dream Fable

I saw myself in a wide green garden, more beautiful than I could begin to understand. In this garden was a young girl. I said to her, “How wonderful this place is!”

“Would you like to see a place even more wonderful than this?” she asked.

“Oh yes,” I answered. Then taking me by the hand, she led me on until we came to a magnificent palace, like nothing that was ever seen by human eyes. The young girl knocked on the door, and someone opened it. Immediately both of us were flooded with light.

Only Allah knows the inner meaning of the maidens we saw living there. Each one carried in her hand a serving-tray filled with light. The young girl asked the maidens where they were going, and they answered her, “We are looking for someone who was drowned in the sea, and so became a martyr. She never slept at night, not one wink! We are going to rub funeral spices on her body.”

“Then rub some on my friend here,” the young girl said.

“Once upon a time,” said the maidens, “part of this spice and the fragrance of it clung to her body — but then she shied away.”

Quickly the young girl let go of my hand, turned, and said to me:

“Your prayers are your light;
Your devotion is your strength;
Sleep is the enemy of both.
Your life is the only opportunity that life can give you.
If you ignore it, if you waste it,
You will only turn to dust.”

Then the young girl disappeared

Rabi’a al-Adawiyya

Du’a nr. 1

Oh Allah, jeg spørger Dig, [i at gøre det muligt for mig], at bevidne Du er Allah. Der er ingen Gud udover Dig, Den Eneste Evige, som ikke har avlet og ikke er avlet. Ingen er Hans lige. [Abu Dawud] 

Allahumma inni as-aluka bi-anni  ash-hadu annaka Anta Llahu, la Ilaha illa Anta, Ahadus-Samadul lathe lam yalid wa lam yulad wa lam yakun lahu kufuwan Ahad.

Du’a-projektet

Bismillah 

Jeg vil inshaAllah med Allahs hjælp og gavmildhed, begynde med at poste du’as ind, med henblik til, at mine læsere og jeg, forøger vores du’a under vores salah og hverdag. Jeg er overbevidst om, at hvis vi øver en du’a ad gangen, så vil vi have en rigtig god en du’a-samling, som vi vil kunne uden ad, inshaAllah. Du’a forstærker det forhold man har til Allah, som vi har under vores salah og udenfor vores salah.  Giver en følelse af nærhed til Allah Den Ophøjede og øger kærligheden til Den Elskede Herre.
  

Hvis nogle har specielle ønsker om nogle bestemte du’a, så skriv endelig, så vil jeg gøre mit bedste for at behage jeres ønsker. 

Bedste hilsner,
Stilhed

Ihukommelse

{Therefore remember Me. I will remember you. Be grateful to Me and never show Me ingratitude.} [Qur’an vers]

 Fa dhikuruni adhikurukum wa shukruni wa la thkfuruni  

{Oh you who believe, remember Allah with much remembrance} [Qur’an vers] 

Ya ayuha ladina amanu dhkuru Allah dhikran khatiran    

Profeten, sallallahu ‘alayhi wa ‘ala alihi wa sallam, sagde: “Den som ihukommer sin Herre og den som ikke ihukommer sin Herre, er som den levende og den dødende. ” [Bukhari og Muslim]