Kvinden og slikkepinden

I Allahs Navn Den Barmhjertige Den Nådige Herre,

 

 

I dag sad jeg i bussen på vej hjem fra skole. Jeg havde knoklet dagen lang og rendet frem og tilbage mellem en computer og printer, så da jeg sad i bussen var jeg godt træt. Jeg sad i mine egne tanker og ventede til bussen skulle nå frem til mit hjem, så jeg kunne komme hjem og slappe af. Det var varmt i bussen og jeg ønskede at bussen kunne køre hurtigere så jeg kunne nå hjem i en fart. Foran mig sad en far med sin datter. Datteren var charmerende og snakkede rigtig sødt dansk. De var udlænding. Jeg sad lidt og observerede den lille pige, men jeg sad i mine egne tanker. Jeg fik også øje på en dansk kvinde der sad længere frem i bussen. Det hele var normalt. Folk sidder for sig selv i stilhed og i sine egne tanker og passer sig. Pludselig brydes den stilhed foran mig og filmen knækker; den danske kvinde sætter sig ved siden af faren og datteren. Roder i sin taske. Kunne se hun ledte efter noget. Jeg undrede mig meget over hvad hun ville. Kunne jo se hun henvendte sig til faren og datteren. Lige pludselig tager hun en slikpindpose frem. Læser bagsiden hurtigt. Tager en slikkepind og rækker den til datteren. Den lille pige takker og tager imod slikkepinden.

 

 

Jeg kunne næsten ikke tro mine egne øjne. Det var virkelig en sød tanke. Det var stort af kvinden at hun kunne samle mod til at gå til en fremmed og give en slikkepind, mashaAllah, vel viden om den debat tone der fylder en del her for tiden. Det er sket før, at man har brudt bølgerne, men det så sødt ud og det bevægede mine følelser. Jeg tænkte på Profeten, sallallahu ’alayhi wa ala alihi wa sallam, hvor blid han var mod børn. Hvordan han legede med sayyiduna Hussayn og Sayyiduna Hassan, hvor han plejede at tage dem op på sin skulder og lege med dem. Hvor blid og omsorgsfuld han var når han skulle tale til et barn.

 

Et smil fra et barn varmer hjertet og smelter det fuldstændigt. Må vi alle huske de små engle, uanset hvilke nationalitet og religion de tilhører.

 

 

Den forkerte bus og den violette jilbab

For noget tid siden faldt jeg over den her blog: En sunni-muslims tanker Den er rimelig ny, men fra dag 1 syntes jeg at bloggen var utrolig interessant. Bloggeren poster gode og vigtige posts, som på mange måder er rig af velsignelser og god eftertanke. En af de bedste post, som bloggeren hidtil har postet er: “Den forkerte bus”  . Den har virkelig præget min hverdag, for hvergang jeg ser en ældre kvinde/mand kommer jeg i tanker om den ældre mand som blot havde brug for en lille smule opmærksomhed og derpå havde man givet ham en god dag; man har givet et andet menneske en god gerning. Det er virkelig smukt at tænke over.

Så sent som igår blev jeg stoppet op af en ældre mand på cykel. Jeg var på vej hjem fra skole og havde mange tanker i hovedet, lige pludselig hører jeg en stemme: “Sikken en fin dragt (min jilbab) du har på. Den er flot violet”. Jeg slukker for min MP3 som kører i baggrunden med en af Habib ‘Alis taler, og giver manden min opmærksomhed. “Undskyld, jeg hørte ikke rigtig efter, fordi jeg havde min MP3 i ørene?” Jeg havde hørt ham, men jeg var lidt i tvivl om han virkelig snakkede om min jilbab. Manden svarede: “Det er helt fint. Jeg sagde bare at det er en fin violet dragt du har på.”  Jeg smilte tilbage og sagde tak. Jeg syntes det var sødt af ham. Men vores samtale sluttede ikke der. Vi snakkede om farver og hvorfor de fleste dansker (det var hvad han mente) gik med kedelige og triste farver. Efter en lille samtale midt på gaden, sagde han farvel til mig, og ikke hvilke somhelst farvel, men salaam. Han sagde: “Sssalllaam ya khhhabibi” . Da han sagde det var mit ansigt et stort smil og han havde gjort min dag til en smuk dag. Jeg håber ligeledes at jeg fik givet ham en god dag som tak for hans venlighed.

 

Islamisk kalligrafi

 

“…når beskedenhed forsvinder.”

Ved Gud, der findes intet godt hverken i livet
eller i verden, når beskedenhed forsvinder

 -Forfatter ukendt

No Malice in a Loving Heart

A certain man, whose heart was as pure as Sa’id´s, fell in love. Although taunted by his enemies in consequence, he showed no anger. Someone asked him, “Hast thou no sense of shame? Art thou not sensible to these indignities? It is abject to expose oneself to ridicule, and weak to endure patiently the scoffs of enemies. To overlook the errors of the ignorant is wrong, lest it be said that thou hast neither strength nor courage.”

How elegantly did the distracted lover make reply! His words are worthy to be writ in letters of gold: “Alone is my heart there dwelleth affection for my loved, thus, it contains no room for malice.”

 

The Bustan, Sa’id Shirazi

If You,

Stay close by the door, if you desire all beauty And leave aside sleep, if you wish to arrive And make of the spirit your first place of account. To the beloved, whose lights shine as from gold All of them worship out of fear of the fire. And consider deliverance abundant good fortune – Or, so they may dwell in the gardens, and reach. To the meadows of paradise, and there drink from its rivers. Of gardens or fire I have no opinion. I seek no exchange for my dearest love.

Rabi’a al-’adawiyya

A story Illustrative of Doing Good to the Evil

A woman said to her husband, “Do not again buy bread from the baker in this street. Make thy purchases in the market, for this man shows wheat and sells barley, and he has no customers but swarm of flies.” “O, light of my life,” the husband answered, “pay no heed to his trickery. In the hope of our custom has he settled in this place, and not humane would it be do deprive him of his profits.”
Follow the path of the righteous, and, if thou stand upon thy feet, stretch out thy hand to them that are fallen.

The Bustan, Sa’id

Qul ya ‘bde

Hjertets Alkymist

Jeg gik med mine egne tanker herhjemme, og kom til at tænke på en tekst jeg læste for et par år siden, som er skrevet af min kære søster Noura Akhiat. Den har inspireret mig på mange måder, og har været noget som jeg har tænkt tilbage til i flere adskillige situationer. Det er en fantastisk artikel om Hujjat al-Islam, Imam Al-Ghazzali, som har en begribende pointe. Håber mine læsere vil læse den, så de kan berige deres viden og tanker.

Hjertets Alkymist: Imam al-Ghazali

Året er 1091. Den muslimske lærde al-Ghazali er netop blevet udnævnt til rektor af samtidens ansete Nizamiyya Universitet i Bagdad; her underviser han i adskillige videnskaber. Udover at være en af sin samtids mest geniale muslimske lærde, der brillerende mestrer adskillige islamiske discipliner, er al-Ghazali desuden en enestående debattør. Særligt retter han sit skyts mod konforme teologer, som er blevet fastlåst i troens ydre regler samt diverse forvildede muslimske sekter og filosoffer, som er repræsentanter for heterodoks lære i modsætning til ortodoks Islam. Imam all-Ghazali er på toppen af sin karriere og har nået et intellektuelt højdepunkt, da han blot fire år efter sin udnævnelse til rektor forlader denne post og alt andet i øvrigt.

Hvad var det, der fik en person af al-Ghazalis kaliber, på toppen af sin karriere, til at forlade så prestigefuld en position? Før besvarelsen af dette spørgsmål, er det værd at skitsere et portræt af personen al-Ghazali. Abu Hamid Muhammad al-Ghazali var oprindeligt af persisk afstamning, født i byen Tus i 1058 i det nuværende Iran. Han havde efter eget udsagn fra barnsben af for vane at tørste efter at forstå tingenes sande betydning og således ikke lade sig spise af med konformitet. Hans søgen efter ikke blot viden, men tillige den indre betydning og mening bag regler og ritualer var det startskud, som oprindeligt fik ham ind på videnskabernes løbebane. Men dette karaktertræk resulterede også i hans åndelige forfald og efterfølgende flakken omkring i søgen efter indre renselse, og den endelige opnåelse af spirituel genoprejsning og forløsning fra sit ego.

Al-Ghazali startede sin uddannelse i de islamiske discipliner i sin egen hjemby. Efter års undervisning drog han, efter sin lærers død, til Bagdad, hvor han blev udpeget som rektor. Han betragtes den dag i dag som en af de største muslimske teologer, jurister, sufier og personligheder i den muslimske verdens historie. Han tilskrives blandt andet æren for at have systematiseret sufismen og gjort den stueren, så at sige. Og for at have genoprette en syntese mellem de ydre og indre dimensioner i Islam. Han anses ydermere for at være sit århundredes reformator og genopliver af Islam. Det mest kendte af hans værker er Ihyâ´ ’Ulûm al-Dîn (der tilnærmelsesvis kan oversættes som Religionsvidenskabernes Genoplivelse).

Som noget ganske usædvanligt for sin tid skrev al-Ghazali en selvbiografi – al-Munqidh min al-Dalâl. Det arabisk værk er oversat til engelsk som Freedom and Fulfillment, og det er her al-Ghazali blandt andet beskriver det stadie i sit liv, hvor han fik en spirituel krise og et sammenbrud; hvordan han blev reformeret og vendte tilbage som et fornyet og transformeret menneske. Al-Ghazali tilbragte sine sidste dage med at skrive bøger og undervise sine elever i fødebyen Tus, hvor han døde i 1111.

Årsagen til al-Ghazalis afgang fra Nizamiyya skyldtes et afgørende åndeligt vendepunkt i hans liv. Ligesom bladene på en rose falder af, når den begynder at visne, var også al-Ghazali gradvist begyndt at forfalde. Indtil han endelig nåede sit absolutte nulpunkt, hvor han ikke længere kunne tillade sig at ignorere det indre spirituelle forfald, der forøgedes i takt med, at hans ydre succes forøgedes. Idet han brugte alle sine ressourcer og bestræbelser udadtil på sit ydre virke, havde han helt forsømt sit indre, og det gav i sidste ende, i den grad, bagslag.

Han begyndte at reflektere en hel del over, hvad den egentlige intention bag sin status som underviser var: Underviste han for sin egen skyld – for egen vindings skyld, for verdslig status og for at ophøje sit eget ego. Eller var det oprigtigt og ydmygt for Allahs skyld alene? En dyb og meget langvarig selvransagelse afslørede det grumme faktum, at han i virkeligheden var motiveret af begæret efter berømmelse og prestige i denne verden, frem for at søge Allahs velbehag og sikre sig en status i det hinsides. Han beretter i al-Munqidh min al-Dalâl: ”Jeg reflekterede over min intention i min offentlige undervisning, og jeg indså, at den ikke var rettet udelukkende mod Gud, men motiveret af jagten efter berømmelse og prestige.”

Da hans indre tilstand af begær efter denne verden stod lysende klart for ham, begyndte det for alvor at gå ned ad bakke for ham. I yderligere seks måneder vaklede han mellem denne verdens mageligheder og tilfredsstillelse af sit ego og det hinsides tiltrækningskraft. Denne spirituelle krise nåede sit absolutte nulpunkt, da den manifesterede sig fysisk ved, at han pludselig fandt sig ude af stand til at ytre et eneste ord, som om Allah havde sat en lås på hans tunge.

Al-Ghazali forlod efter sin opsigelse Bagdad og satte sig for at rejse rundt i søgen efter befrielse fra sin vildfarelse og hjertets sygdomme. Det var længslen efter at rense sit hjerte fra verdsligt begær og sin sjæl fra at være slave af andet end den Eneste gud, sin Skaber Allah, den Ophøjede og Almægtige, der drev ham ud på en flerårig ydre såvel som indre reformationsrejse. Efter et par års rundrejse og ophold i Damaskus, Jerusalem og Mekka tilbragt i ensomhed og afsondrethed vendte han tilbage til Bagdad, hvor han tilbragte yderligere et årti i afsondrethed.

Det var i denne periode, at han skrev sit absolutte mesterværk Ihyâ´ ’Ulûm al-Dîn, der i allerhøjeste grad kan betragtes som en slags sjælens kampværk – en manual i jihad al-nafs. Denne tid tilbragte han udelukkende med at rense sit hjerte ved hjælp af konstant ihukommelse af Allah og adskillelse fra denne verden, indtil han ikke længere begærede denne verden, og havde fuldendt sit projekt med at rense sig for sine lavere lidenskaber.

Grunden til hans tilbagevenden til det verdslig liv som underviser efter de omstrejfende år, beskriver han selv således i sin selvbiografi: ” Jeg så at folks tro var blevet så svag. Hvad vil ensomhed og afsondrethed gøre godt for, når sygdommen er blevet endemisk, lægerne er syge og folk er på randen til undergang?” Med andre ord kan det ikke nytte noget at isolere sig helt fra samfundet og verden fuldstændig opslugt af sin egen spirituelle udvikling, når man var vidne til, at verden og folk omkring en er ved at forgå i forvildelse og uvidenhed. Når ikke alene folk, men selv lægerne er syge, hvem skal da kurere dem og føre dem tilbage til den rette vej!

Det var et ansvar al-Ghazali påtog sig og det er blandt andet sigtet med værket Ihyâ´ ’ Ulûm al-Dîn, som al-Ghazali underviste i, da han vendte tilbage som underviser. Men det er vigtigt at forstå, at skønt al-Ghazali vendte tilbage var det på ingen måde, den samme person der var draget ud, som nu var vendt tilbage. For som han betoner: ”At vende tilbage er at vende tilbage til det, som var. Førhen formidlede jeg viden…for glansens skyld…men nu inviterer jeg mænd til den viden, hvormed glans afsværges…Jeg ønsker nu oprigtigt at reformere mig selv og andre…”

Al-Ghazali beskriver hudløst ærligt i selvbiografien reformeringen og transformeringen af sit indre – fra vildfarelse til udfrielse. Al-Ghazali var en utrolig fascinerende person med en usædvanlig intellektuel og åndelig kapacitet. Den hjertesag som han dedikerede sit liv til, var at restaurere og opretholde den ortodokse, traditionelle islamiske tro, som han mente havde udviklet sig til en servil konformisme uden reflektering over meningen med reglerne og troens indre dimensioner, og han satte sig derfor for at reformere muslimernes ånd og den islamiske tros genoplivelse.

Hans selvbiografi er anbefalelsesværdig læsning, selv for det moderne menneske, eller måske rettere især for det moderne menneske, som befinder sig i et åndeligt vakuum og forfald. Al-Ghazalis indre kamp og skitsering af åndeligt forfald reflekterer som et krystalklart spejlbillede vor tids adskillelse fra vores Guddommelige Skaber. En adskillelse, der har resulteret i indre kaos og tomhed, hvilket tydeligt afspejles i nutidens ydre verdslige kaos.

- Af Noura Akhiat

Hijab nåle

Jeg stødte på nogle smukke hijab-nåle. Her er nogle til inspiration:

Du’a-projektet

Bismillah 

Jeg vil inshaAllah med Allahs hjælp og gavmildhed, begynde med at poste du’as ind, med henblik til, at mine læsere og jeg, forøger vores du’a under vores salah og hverdag. Jeg er overbevidst om, at hvis vi øver en du’a ad gangen, så vil vi have en rigtig god en du’a-samling, som vi vil kunne uden ad, inshaAllah. Du’a forstærker det forhold man har til Allah, som vi har under vores salah og udenfor vores salah.  Giver en følelse af nærhed til Allah Den Ophøjede og øger kærligheden til Den Elskede Herre.
  

Hvis nogle har specielle ønsker om nogle bestemte du’a, så skriv endelig, så vil jeg gøre mit bedste for at behage jeres ønsker. 

Bedste hilsner,
Stilhed

A day in Dar al-Mustafa

Dar al-Mustafa er et islamisk institut, som er i Yemen; Tarim.

A Story Illustrative of Patience

An old man begged at the door of a mosque. Someone said to him, “This is not the place to beg; stand not here with impudence.” “What house is this,” the man inquired, “from which no pity comes upon the condition of the poor?” “Silence!” Was the reply. “What foolish words are these! This is the house of our Master!”
The beggar raised a cry, “Alas,” he said, “that I should be disappointed at this door. I have not gone hopeless from any street; why should I go thus from the door of God? Here will I stretch forth my hand of want, for I know that I shall not depart empty-handed.”
For a year he remained devoutly employed in the mosque. One night, through weakness, his heart began to palpitate, and at daybreak his last breath flickered like morning lamp. Thus did he exclaim with joy; “And whoever knocked at the door of the Bounteous One, it opened.”

He who seeks God should be patient and enduring; I have not heard of an alchemist being sad. Much gold he reduces to asges so that he may one day turn copper into gold. Gold is good with which to buy – and what couldst thou wish to buy better than the face of thy Friend?

 

Sa’id Shirazi, The Bustan

Moskéer

Moské i Jordan, Konge Abdullah’s moské.  

Moské i Libanon, Mohammad al-Amin moské

Moské i Tyrkiet, Mavi Moské

 

Moské i Egypten, al-Azhar moské

‘Id mubarak

As-salaamu ‘alaykum,

Jeg ønsker alle mine søstre og brødre en glædelig ‘id, med dejlige stunder med familien og nære venner.

Jeg er endelig hjemme tæt hos min familie, efter et langt ophold i Libanon. En fantastisk tur med mange gode oplevelser, som nær tæt forhold til Allah, alhamdulillah.

 

Jeg vil inshaAllah fremover opdatere med flere indlæg, men dog ikke dagligt.

 

Eid mubarak

As-salaamu alaykum wa-rahmatullahi wa-barakatuhu

I Allahs navn den Barmhjertige Den Nådige

Eid mubarak

Allah Den Ophøjede har velsignet os med den velsignede Ramadan og nu med den velsignede Eid.

Må Allah Den Ophøjede acceptere vores faste og bøn i den hellige måned Ramadan og lade os alle få en dejlig og fredfyldt Eid med vores familier.

Wa’ alaykum as-salam wa-rahmatullahi wa-barakatuhu

PS. Jeg er ude at rejse og vil derfor ikke opdatere min blog så tit, men jeg vil inshaAllah forsøge at skrive herinde en gang imellem.

Ramadan arrangement i Århus

Programmet for ramadan arrangement imorgen:

 

Ramadan arrangement i Århus

As-salaamu alaykum wa-rahmatullahi wa-barakatuhu søstre,

I Allahs navn den Barmhjertige Den Nådige 

Allah Den Ophøjede har endnu et år velsignet os med den velsignede måned; ramadan. En måned fyldt med velsignelser alle vegne. En måned hvor man bør være sammen med sine brødre og søstre, og tage chancen ved at tilbede Allah Den Barmhjertige i fællesskab. I afledning af den velsignede måned inviterer MID-Århus til ramadan-arrangement fredag d. 21.09.07 i Tousgaardladen – kendt som ”Laden” i kaffestuen. Kl. 17.00 og kører frem til isha. Udover at der er fælles tilbedelse vil det være fælles-iftar. 

Programmet for fredag d. 21.09.07 

◊ Qur’an læsning  

◊ Dhikr  

◊ Recitation af Allahs 99 navne 

◊ Du’a 

◊ Salawat  

◊ Fælles Iftar – (medbring venligst noget mad eller drikke)  

Dette arrangement er forbeholdt søstre, og vil blive holdt de næste tre fredage i ramadan-måned. Alle søstre i alle aldre er velkommen. For tilmelding så skriv en mail til: safaa_chamali@hotmail.com

Med venlig hilsen

Safaa

Durud Shaffi’i

 

Allahumma salli ‘ala Muhammadin kullama dhakarahul dhdhakiruna wa kullama ghafala ‘an dhikrihil-ghafilun.

Oh Allah! Shower blessings on Muhammad whenever he remembered by those who remember hm and shower blessings on Muhammad whenever he is not remembered by the negligent and grant him peace constantly in abundance.

Shaykh Habib Kadhim’s råd til ramadan

Shaykh Habib Kadhim’s råd, til hvordan man kan få mest ud af ramadan måneden:

1. At gøre niyya – intention – for at faste hele ramadan.

2. At faste med tungen, for et ord kan ødelægge hele dagens arbejde og anstrengelse, for at faste. Man bør faste med tungen, øjne, ører, hænder og andre kropsdele. Imam Ghazzali anbefaler også, at man faster med sin tunge, øjne, ører, hænder og andre kropsdele.

3. At holde fast på Profetens, sallallahu alayhi wa ala alihi wa sallams, sunna. Spise, sidde, sove, gå, drikke, bede, snakke, etc.

4. At bede 20 ra’aka tarawih og læse Quran gennem hele ramadan. Og ligeledes holde fast på at læse Quran efter ramadan.

5. Profeten, sallallahu alayhi wa ala alihi wa sallam plejede:

- At spise dadler til at starte med. Tre dadler og et glas mælk.
- At bede witr efter ‘isha; i ulige mængder af ra’ka.
- At bede laylat ul-Qadir.
- At stå op til suhur. Allahs engle seder velsignelser over de som står op for at spise suhur.
- At læse Quran om dagen og om aften.

Allahumma tahhir qalbi – en dua

 

Allahumma tahhir qalbi

 

Oh Allah, rens mit hjerte

 

Salawat

 Allahumma salli ’ala Muhammadin al-Nabi al-ummiyyi wa ’ala alihi wa sallam tasliman

 ”Oh Allah send Your mercy on the Unlettered Prophet Muhammad and on his family and shower him with peace.”  Whoever recites this 80 times on Friday after the ‘Asr prayer before moving from his place 80 years of his sins will be forgiven and 80 years of worship will be allocated to him. [ Jami’ al-Saghir]

Mawlid

I forbindelse med Shaykh Al-Habib Kadhim og Shaykh Yahya Rhodus besøg arrangeres der en Mawlid-sammenkomst i moskeen på Amerikavej på torsdag den 30. august efter maghrib-bønnen. Under denne sammenkomst vil Shaykh Al-Habib Kadhim holde en dars, og der vil være lovprisning af Allah (swt) og blive sunget nasheed.

 

Mawlid-sammenkomst

Torsdag den 30. august ca. kl. 20:30

Sted:

Muslim Cultural Institute

Amerikavej 19-21

1756 København V

Undervisning i Shama’il Tirmidhi, ‘aqeedah mm.

Undervisning i Shama’il Tirmidhi, Aqeedah og Tawhid med Shaikh Habib Kadhim og Shaikh Yahya RhodusI slutningen af august inviterer Muslimer i Dialog to kendte muslimske lærde, Shaikh Al-Habib Kadhim Al-Saqqaf (Yemen) og Shaikh Yahya Rhodus (USA) til Danmark. I den forbindelse arrangeres der et kursusforløb i Shama’il Tirmidhi (Profetens karakter) og undervisning i Aqeedah (Doktrin) og Tawhid (monoteisme/Guds enhed).

Kursusforløb i Shama’il Tirmidhi strækker sig fra onsdag den 29. august til søndag den 2. september:

Undervisning i Aqeedah og Tawhid lørdag den 1. september:

Der er fri adgang. Begge aktiviteter foregår på Hermodsgade 26, 1. sal, 2200 København N

www.m-i-d.dk

OPS: Den vil ikke vise hele programmet, derfor klik her:  http://m-i-d.dk/filer/shamail_small1.jpg eller http://www.m-i-d.dk/default.asp?side=artikler&id=226

The Nigth of the 15th of Sha’ban

The Night of the 15th of Sha`ban

Answered by Shaykh Faraz Rabbani, SunniPath Academy Teacher

Q: Is it a sunna or bida to worship on the night of the 15th of Sha`ban?

A: Walaikum assalam,

It is a sunna to worship Allah at every moment and with every breath.

It is clearly stated in the fiqh works of the madhhabs that it is recommended to worship on this night. Even Ibn Taymiyya says this.

1. Imam Haskafi said in his Durr al-Mukhtar, one of the primary references in the Hanafi school:

“Among the recommended [prayers] are on. . . . the nights of the two Eids, the middle of Sha`ban, the last ten of Ramadan, and the first [ten] of Dhul-Hijjah.”

2. Ibn Taymiyya was asked about the prayer of mid-Sha`ban [i.e. the night of].

He answered:

If a person prays that night alone, or in a select congregation, as many groups (tawaif) of the Early Muslims used to do, it is very good.

As for gathering in the mosque for a particular fixed prayer, such as gather for 100 rakats in which 1,000 QulhuwaAllahuAhad are read every time, this is a reprehensible innovation, which none of the imams have allowed. [Ibn Taymiyya, al-Fatawa al-Kubra, 2; 222-138]

3. This corresponds to what Imam Nawawi mentioned in his Majmu`, where he also quoted Imam al-Shafi`i from the latters al-Umm that it has reached him that there are 5 nights when dua is answered, one of them being the night of the 15th of Sha`ban.

Note, of course, that the night of the 15th is the night before it.

It is reported from Sayyiduna `Ali (Allah be pleased with him) that the Prophet (Allah bless him & give him peace) said: “Let all of you spend the night of mid-Sha`ban in worship (i.e. partly) and its day in fasting. Allah descends to the nearest heaven during this night, beginning with sunset, and says: Is there no one asking forgiveness that I may forgive them? Is there no one asking sustenance that I may grant them sustenance? Is there no one under trial that I may relieve them? Is there not such-and-such, is there not such-and-such, and so forth until until dawn rises. [Narrated by Ibn Majah with a weak chain.]
There are many other narrations from the Companions and early Muslims confirming this matter, as mentioned by Ibn Rajab al-Hanbali in his Lataif al-Ma`arif, and others.

There is general consensus that weak hadiths may be acted upon for virtuous acts, such as voluntary fasting and prayer, as long as the hadith is not excessively weak, returns to a general basis in the Shariah, and one is not convinced that the Prophet (Allah bless him & give him peace) specifically prescribed it.

And Allah alone gives success.

Wassalam,
Faraz Rabbani

Læresætninger fra Sayyiduna ‘Ali

Nogle læresætninger, som Sayyiduna ‘Ali, Allah være tilfreds med ham, har udtalt:

♦ Dén som tror på verden, vil verden forråde.

♦ Dén som kender sig selv, kender Allah.

♦ Vogt godt om dine hemmeligheder.

♦ Afhold dig fra unødvendig tale.

♦ Visdom er den bedste ven.

Hilsen herfra

As-salaamu ‘alaykum til mine brødre og søstre, og med respekt og kærlighed til mine ikke-muslimske besøgere

Jeg har ikke opdateret min blog i noget tid, men det er bestemt ikke, fordi jeg har lagt den i glemmebogen. Jeg har bare haft en masse, at se til, og derfor havde jeg lagt den lidt på hylden, men nu er jeg tilbage igen… Så hold øje med min blog

Bedste hilsner

Safaa

Vær oprigtig i dine handlinger

Bayazid al-Bistaami skriver følgende om at nå Allah:

“Jeg tilbad min Herre gennem tredive år med al min styrke. Så hørte jeg en stemme sige: ‘Oh Bayazid! Allah Den Almægtiges skatte er fulde af tilbedelseshandlinger. Hvis du har ønske om at nå Ham, se dig selv som en lille ved Allahs dør, og vær oprigtig i dine handlinger.’“

Oh nej! Islamsering af Danmarks kulturkunst

Det er hvad man finder i det de danske kunst-museum

Jeg synes personligt, at det er rigtigt smukke malerier, mashaAllah!

Abu bakr’s dua

Abu bakr as-siddiq, må Allah være tilfreds med ham, plejede at sige:  

Allahumma ghfirli ma ya’lamun wa j’alni khayran fi ma yudhunun 

Oh Allah tilgiv mig for det de ikke ved (af synder) og velsigne (mig med) hvad de tror om mig, amin

Hvad er bedst: at se ka’ba under sin salaha eller følge Profetens sædvane…?

Der fortælles, at en person som hele tiden sagde Allahu akbar når han skulle starte hans salah. Han sagde Allahu akbar.. og stoppede… startede sin salah igen på ny og sagde Allahu akbar… stoppede… startede sin salah igen på ny og sagde Allahu akbar. Dette gentog sig flere gange under salah. Folk omkring ham beklagede sig over ham, fordi han var med til at gøre dem ukoncentrerede under deres bøn. En mand gik hen til ham og sagde: ”Oh broder, dine brødre klager over, at du under bønnen flere gange starter din salah under ny (og siger: Allahu akbar)” han svarede manden: ”Oh, sig til dem at de skal tilgive mig. Deres hjerter er rene og klare, ligeså snart de begynder deres bøn ser de kab’a foran dem, men jeg gøre store anstrengelser for at kab’a skal komme foran mig.”

Manden som gjorde sig store anstrengelser, troede at hans bøn ikke var accepteret, hvis han ikke kom ka’ba i syn. Derfor gjord han store anstrengelser i salah og hengav sig til Allah med oprigtighed indtil Allah hver gang under salah viste ham ka’ba under hans bøn.

Dette blev efterfølgende berettet til en stor lærd. Han sagde til dette: ”Dette er en smuk mægtig ting, og en velsignelse for denne mands oprigtige hengivenhed (og intention). Men de som (hurtigt) starter (siger Allahu akbar*) sin salah med imamen er bedre (khayran) stillet i Allahs øjne end den som forsinker sin start (med at sige Allahu akbar) og ser ka’ba.” De spurgte lærden: ”Hvorfor?” Han svarede: ”Fordi at sige takbira (Allahu akbar) er en af Profetens, sallallahu ’alayhi wa ’ala alihi wa sallam, sædvane. Og at vedligeholde Profetens, sallallahu ’alayhi wa ’ala alihi wa sallam, sædvane er bedre end at Allah skænker kashf (viser Sine velsignelser) under salah.”

*takbirat ul-ulla

Et brev fra Profeten

 

Det overstående er et kopi fra det brev, som Profeten Muhammad, sallallahu ‘alayhi wa ‘ala alihi wa sallam, sendte til kejseren Heraclius.

Dansk oversættelse:

I Guds navn, den al-nådige og al-barmhjertige. Fra Muhammed, Guds tjener og sendebud, til Heraclius Kejser af Rom. Fred være med dem, som følger retledningen – Jeg byder dig ind i islam; bliv muslim, og du vil være fredet, og Gud vil skænke dig en dobbelt belønning. Hvis du vender dig bort, vil det syndige i alle menneskers ugerninger hvile på dig. O Bogens folk, indgå en aftale mellem os og jer om, at vi tilbeder Gud alene, og ikke tilbeder andre guder sammen med ham, og at ingen af os skal gøre andre end Gud til vores herrer. Og hvis de vender sig bort, så sig: Bevidn, at vi har underkastet os ham.’ Muhammed, Guds sendebud

  

 

At kende sig selv – nafs

Imam Ghazzali skriver følgende om at kende sig selv – nafs:

”I den åndelige kamp, der føres for at opnå viden om sit selv (nafs) og om Allah, kan legemet sammenlignes med et kongerige, hvor sjælen er dets konge, og de forskellige sanser og evner er hæren. Forstanden kan kaldes veziren eller statsministeren, lidenskaben er skatteopkræveren, og vreden er politichefen. Under dække af at opkræve skatter er lidenskaben hele tiden tilbøjelig til at plyndre for egen regning, mens vreden er tilbøjelig til hårdhed og overdreven strenghed. Begge disse to – skatteopkræveren og politichefen – må holdes nede i en passende underordnet stilling af kongen. Men de skal ikke dræbes eller landsforvises, for de har deres egne vigtige opgaver at varetage. Men hvis lidenskab og vrede hersker over forstanden, bliver resultatet uvægerligt sjælens ruin.”    

  
 

Mennesker i 4 kategorier:

Imam Ghazzali, må Allah være tilfreds med ham,  klassificerer mennesker i 4 forskellige kategorier:

”1.Den som har viden og som ved, at han har viden. Han er manden, hvis selskab du burde holde dig til, for han kan undervise dig. 2.Den, som har viden, men ikke ved, at han har viden. Han er ikke vågen, og derfor bør du vække ham op – til hans viden. 3.Den, som ikke ved noget og ved, han ingen viden har. Han ønsker at lære, derfor bør du undervise ham. 4.Den, som ingen viden har, men tror, at han har. Den slags lærer aldrig – han er den værste af dem, undgå ham!”

Stenhuggeren

“Stenhuggeren”

Der var engang en stenhugger som var utilfreds med sig selv og med sin plads i tilværelsen.
En dag kom han gående forbi en rig købmands hus og gennem den åbne port så han en masse fint bohave og mange betydningsfulde gæster.

>>Hvor mægtig den købmand dog må være<< tænkte stenhuggeren.
Han blen meget misundelig og ville ønske at han kunne blive ligesom den købmand. Så ville han ikke mere behøve at leve som en simpel stenhugger.

Til sin store overraskelse forvandledes han pludselig til købmand, og kunne nyde større luksus og mere magt end han nogensinde havde drømt om, misundt og ilde lidt af dem der var mindre velhavende.

Men snart efter kom en høj embedsmand forbi i bærestol ledsaget af sine tjenere og eskorteret af soldater, som slog på gonggonger.
Alle uanset deres magt og rigdom måtte bøje sig i støvet for processionen.

>>Hvor mægtig er dog ikke den embedsmand<<, tænkte han, >>jeg ville ønske jeg kunne blive en høj embedsmand!<<

Så blev han en høj embedsmand, båret omkring overalt i sin broderede bærestol, frygtet og hadet af alle de mennesker som måtte bøje sig i støvet, når han drog forbi.
Det var en varm sommerdag og embedsmanden følte sig utilpas i den klamme bærestol. Han så op på solen. Den skinnede stolt på himlen uimponeret af hans tilstedeværelse.

>>Hvor mægtig er ikke solen!<<, tænkte han, >>jeg vill ønske at jeg kunne blive solen!<<

Så blev han solen. Han skinnede voldsomt ned på alle og enhver, afsved markerne og blev forbandet af bønder og daglejere.
Men da gled en vældig sort sky ind imellem ham og jorden, så at hans lys ikke længere kunne skinne på alting dernede.

>>Hvor mægtig er ikke den uvejrssky!<< tænkte han, >>jeg ville ønske jeg kunne blive en sky<<.

Så blev han en sky. Han oversvømmede markerne og landsbyerne, og alle skrålede imod ham. Men inden længe opdagede han at han blev puffet til side med stor kraft, og han blev klar over at det var vinden.

>>Hvor mægtig er den dog ikke<<, tænkte han, >>jeg ville ønske at jeg kunne blive vinden!<<.

Så blev han vinden og blæste tagstenene af husene, rev træer op med rode, og han blev hadet og frygtet af alle under ham.
Men der gik ikke lang tid, før han løb ind i noget der ikke ville røre sig af pletten – en stor, knejsende sten.

>>Hvor mægtig er dog ikke den sten!<<, tænkte han, >>jeg ville ønske at jeg kunne blive en sten<<.

Så blev han en sten, stærkere end noget andet på jorden.
Men bedst som han stod der, hørte han lyden af en hammer der slog en mejsel ind i den massive klippe, og han følte at der gik et stykke af ham.

>>Hvad kan det være som er mægtigere end jeg, stenen?<<, tænkte han.

Han kiggede ned og så langt under sig en stenhuggers skikkelse.

Malik Bin Dinar og Uthbah

 En dag da Malik Bin Dinar, må Allah være tilfreds med ham, passerede et sted lagde han mærke til en ung mand ved en vejkant, som var iført gamle klæder og græd. Hans navn var Uthbah. Sveden dryppede ned ad hans krop, selvom temperaturen uden for var koldt den tid. Malik Bin Dinar blev meget forbavset og spurgte Uthbah: ”Oh unge mand! Hvorfor græder du sådan? Og hvordan kan det være du sveder af denne temperatur?”  Uthbar svarede; ”Engang begik jeg en synd ved det her sted. I dag, da jeg gik forbi dette sted, kom jeg i tænker om den synd.”   

Malik Bin Dinar

Bismillah

En lille episode som skete med Malik Bin Dinar, må Allah være tilfreds med ham, som var Hasan al-Basris ledersager. Han var en som tilbad udelukkende Allah med et oprigtig hjerte. Han gav afkald på denne verden for Allahs skyld, så intet kunne forstyre hans tilbedelse til Allah.

“He was a very handsome man and fond of worldly things, and he possessed great wealth. He lived in Damascus, where Mo’awiya had built the cathedral mosque, endowing it liberally. Malik was very eager to be appointed in charge of that mosque. So he went and threw his prayer rug down in the corner of the mosque, and there for a whole year continued in devotion, hoping that whoever saw him would find him at prayer.

“What a hypocrite for you!” he would say to himself.

A year passed in this way. By night he would leave the mosque and take his amusement. One night he was enjoying music, and all his companions had fallen asleep. Suddenly a voice came from the lute he was playing.

“Malik, what ails thee that thou repentest not?”

Hearing these words, Malik dropped the instrument and ran to the mosque in great confusion.

“For a whole year I have worshipped God hypocritically,” he communed with himself. “Is it not better that I should worship God in sincerity? Yet I am ashamed. What am I to do? Even if they offer me this appointment, I will not accept it.”

So he resolved, and he put his conscience right with God.

That night he worshipped with a truthful heart. Next day people assembled as usual before the mosque.

“Why, there are cracks in the mosque,” they exclaimed. “A superintendent ought to be appointed to keep it in order.”

They reached the unanimous view that no one was better fitted for the post than Malik. So they came to him. He was at -e prayer, so they waited patiently until he was finished.

“We have come to plead with you to accept this appointment,” they said.

“O God,” cried Malik, “I served Thee hypocritically for a whole year, and no one looked at me. Now that I have given my heart to Thee and firmly resolved that I do not want the appointment, Thou hast sent twenty men to me to place this task on my neck. By Thy glory, I do not want it.”

And he ran out of the mosque and applied himself to the Lord’s work, taking up the life of austerity and discipline.” 

Nu om dage tilbeder vi Allah for andres skyld.. for vores egen skyld; for at vise os foran andre. Vi glemmer, at vores tilbedelse bør udelukkende være for Allah Den ophøjedes skyld, være pågrund af kærligheden til Ham.  At man lever og ånder for Hans skyld… ikke for andres skyld eller for vores egen skyld eller for at vise os ”store og religiøse” foran andre. Hvad med Allah? Er Han helt glemt? Han er Kilden til alt i verden. Er Han ikke den vi altid bør have i baghovedet. Er det ikke Ham vi bør sætte fokus på når vi tilbeder Ham? Gør det for Hans skyld.

Hvergang du føler, at du gør noget for andres skyld, så prøv at give afkald på denne ting og søg Allah. Det er en sand tilbedelse.. fordi det udelukkende går ud på at hengive sig til Allah med kærlighed til Ham. Med oprigtigt hjerte, fuld af ærlighed og sandfærdighed.

“Oh Fatima, kom og få dine velsignelser.”

Profeten, sallallahu ’alayhi wa ’ala alihi wa sallam, plejede at sige til Fatima når det var tid til at bede, må Allah være tilfreds med hende: ”Oh Fatima, kom og få dine velsignelser.”   

Han sagde ikke ”Fatima! Du skal be, for hvis du ikke ber så vil Allah straffe dig!!”, som man nu om dage siger til børn. Man skræmmer dem fra vid og sans. Profeten, sallallahu ’alayhi wa ’ala alihi wa sallam brugte lindrende måder; mildhed og kærlighed. Han brugte hjertets sprog. Vi bør følge hans måde, at være på. Det tiltaler ikke hjertet eller vores natur at bruge hårde skræmmende tale… Tænk over det.   

Og vi bør huske på disse ord: salatuka shukr – Din bøn er taknemmelighed. Taknemmelighed er et must for en troende. Husk at takke for det du får og for det du ikke får.

Durud Sadaqa

På arabisk:
”Allahumma  salli ’ala Muhammadin ’abdika wa Rasulika wa salli ’ala al-muminina wal-muminati wal-muslimina wal-muslimati.”

På dansk:
”Oh Allah, send fred og velsignelser over Muhammad, Din tjener og Din Sendebud, og send fred og velsignelser over de mandlige troende og kvindelige troende, og de mandlige muslimer og kvindelige muslimer. ” 

Der berettes af Abu Said Al-khudri, som var en sahabi, der var nær Profeten, sallallahu ’alayhi wa ’ala alihi wa sallam, at Profeten sagde, at hvis man intet havde at give ud som sadaqa (dvs. hvis man var fattig og intet ejede til at give ud), så skulle man læse durud Sadaqa for så ville den være en sadaqa.

When you…

و أحبب إذا ما أحببت حبّاً مقارباً *** فإنك لا تدري: متى أنت نازع
When you love, love with a love that draws you close
For you do not know: when will you depart?

 

و أبغض إذا أبغضت غير مجانب *** فإنك لا تدري متى أنت راجع
And when you hate, hate without turning away
For you do not know when you will return

 

و كن معدناً للحلم و الصْفح عن الأذى *** فإنك راءٍ ما عملت و سامع
Be a source of perseverance and forgive the harm
For you will soon see and hear what you worked

 -Abu al-Aswad al-Du’ali

Skriv om dit religiøse forbillede

“I sommerens skrivekonkurrence på religion.dk handler det om religiøse forbilleder. Send os dit bidrag og vind flotte præmier… “

Læs mere her: http://www.religion.dk/artikel/254723

Håber nogen vil skrive ind til Religion.dk og dele deres forbilleder med andre. Dels fordi det er nyttigt for andre og dels fordi, at man uddybere sig mere i sit “forbillede”.

Be khud Ki Ye Detein Hain – naatepaak.com

En rigtig god naat / nasheed på urdu: http://www.naatepaak.com/index.php?categoryid=8&p803_sectionid=999999&p803_fileid=5&p803_js_on=1

Iøvrigt vil jeg anbefale hjemmesiden www.naatepaak.com som er rig på gode nasheed, som primært er på urdu. Udover det, har man mulighed for at se den arabiske kanal IQRAA, den engelske kanal ISLAM CHANNEL og den pakistaniske kanal QTV – gratis. Enjoy!

“Hvordan kan jeg mærke et enkelt brændende sår når…”

En lille historie jeg hørte i dag af en shaykh, må Allah være tilfreds med ham: 

To venner var i gang med at bede. Da de blev færdig med at bede, sagde ven1 til ven2: ”Oh min ven, du har fået et brændemærke mens du bad!” ven2: ”Hvilket brændemærke?” ven1: ”Mærker du ikke det brændemærke du lige har fået?” ven2: ”Oh min ven, hvordan kan jeg være i stand til at mærke et enkelt brændende sår, når jeg (nafsi) kommer Allah i møde?”   

SubhanaAllah, det gav mig et bredt smil på læben. Tænk at være i fuld koncentration når man møder Allah i salah, at selv dét at brænde ikke kan mærkes. Allahu akbar.

“Hvem er de bedste mennesker?”

En mand spurgte Ibrahim ibn Adham: “Hvem er de bedste mennesker?” Han reflekterede over det og sagde: “De fattige der når de bliver afvist, er taknemmelige, og når de bliver givet noget foretrækker [at] andre [får det] frem for dem selv.”  

Sayyida Rabi’as dua

En af Sayyida Rabi’as kendte dua:

“Oh Allah! Hvis jeg tilbeder Dig af frygt for helvede, brænd mig i helvedet. Hvis jeg tilbeder i håb om paradiset, så udelukke mig fra paradiset; men hvis jeg tilbeder Dig for Din Egen skyld, så hold mig ikke væk fra Din uendelige skønhed.”

Rabi’a al-’Adawiyya

Rabi’a bint Ismail al-’Adawiyya fra Basra er en meget kendt retskaffen kvindelig mutasawwifa, som hvis kærlighed og hengivenhed til Allah overgik alt, hvad man overhovedet kunne forestille sig. Hendes kærlighed til Allah var ren og oprigtigt, at selv hvis hun bad ville omstændighederne omkring hende oplyses af hendes oprigtige hjerte som var hengivet til Allah. Hendes kærlighed til Allah var til at mærke fra afstand. Hun tilbad Allah med kærlighed og hver en celle, som svømmede i hendes krop. 

Hun blev kaldt for Rabi’a, som betyder ”den fjerde”, af hendes forældre, fordi hun var den fjerde i søskende flokken. Hendes familie levede under dårlige vilkår, at selv under Rabi’as fødsel var der ikke noget lys eller føde. Forældrene var triste over, at føde endnu et barn, som de ikke kunne forsørges under de bedste vilkår og græd bitterligt tåre ud af øjne. Samme nat fik Rabi’as far besøg af Vores Elskede Profet, sallallahu ’alayhi wa ’ala alihi wa sallam, i sin drøm hvor Profeten, sallallahu ’alayhi wa ’ala alihi wa sallam, sagde til Rabi’as far:

”Vær ikke ked af det. Det barn som lige er blevet født er dronning over alle kvinder og vil være mægler for 70 tusind af min Ummah. Tag ud imorgen til Isa Zadan guvernør af Basra og skriv på et lille stykke papir: ”Du sendte 100 durud (salawat) hver nat og hver fredag nat sendte du 400 durud (salawat) over mig. I går nat var det fredag og du glemte at sende durud (salawat) over mig, som bod for det skal du give denne mand 400 dinar.”  

Da Rabi’as far gjord dette fik han i sandhed de 400 dinar og guvernøren sendte bud til ham om, at han endelig til enhver tid skulle sige, hvis han havde brug for noget i fremtiden. Udover at guvernøren gav 400 dinar ud til Rabi’as fader, gav han også almisse til de fattige i byen.

Senere i hendes barndom blev hun kidnappet og solgt videre som slave, fordi hendes forældre og søskende døde. Der fortælles; engang var hun oppe på taget alene. Mens hun sad oppe på taget kom en fremmed forbi gående, som forskrækkede hende. Hun faldt ned og brækkede hånden. Hun græd bitterligt og løftede sine hænder op mod himlen og sagde: ”Herre!” og græd endnu mere mens hun bøjede sit ansigt ned, ”jeg er en fremmed [i dette liv], forældreløs, hjælpeløs fange som er fanget i et fangeskab, og [ nu] er min hånd brækket. Og for alt dette er jeg ikke bedrøvet; alt jeg behøver, er Din velsignede tilfredshed til at vide om Du er tilfreds med mig eller ej.” derpå hørte hun en stemme: ”Vær ikke bedrøvet. I morgen vil en æresbevisning blive din, sådan, at englene i himlen vil misunde dig.” Rabi’a løb tilbage til sin herres hus.

Rabi’as kærlighed voksede endnu mere og hendes hengivenhed voksede mere. Om dagen fastede og bad hun til Allah og om natten sad hun og lovpriste og ihukommede Allah frem til næste dag. En nat sad hendes herre og observerede hende gennem vinduet ind til hendes værelse, mens han så at en lampe hang over hendes hoved, mens hun var i knæfald. Det mørke rum blev oplyst af dette lys, mens hun bad til Allah. Han blev skrækslag og kunne ikke sove hele natten, han løsladte hende næste morgen fordi han indså hvilke velsignelse denne pige var. Efter hun fik sin frihed tog hun til et ødet sted, hvor hun dag og nat tilbad Allah.  

Rabi’as kærlighed til Allah misundte og misunder mange og selv Hasan al-Basri, må Allah være tilfreds med ham, mente at hun overgik hans kærlighed til Allah. Hvor end hun gik, var hun en påmindelse om Allah for hendes omgivelse; hendes hjælpende hånd tøvede ikke hvis nogen havde brug for hjælp; hendes råd fyldte samfundet. Hun kunne ikke lukke et øje eller ligge sig for at hvile, hvis det ikke var for Allahs skyld. Hele hendes levemåde var for Allah Den Ene. Hendes kærlighed og længsel efter Allah var ikke af frygten for helvede eller bekymring om belønning i paradiset, men hendes oprigtige kærlighed og hengivenhed til Allah.

Madina

Oh vind, hvis du en dag når til det velsignede jord,

så bring min salam til Rawda hvori Den Beærede Sendebud er

- Imam Zayn al-’abideen  

Zayd Ibn Haritha

Zayd Ibn Haritha – den første voksne mand, som tog mod budskabet, som Profeten Muhammad, sallallallahu ’alayhi wa ’ala alihi wa sallam, viderebragte til menneskeheden fra Herrens verdner. Som otte år blev Zayd Ibn Haritha kidnappet af et folk beduiner, mens han var på rejse med sin mor. Beduinerne solgte ham og han endte med, at han blev slave for Khajidas nevø, Hakim Ibn Hizam, der videregav dette barn til sin tante. Da Zayd Ibn Haritha mødte Profeten, bad vores elskede Profet sin kone, Khajida om at give Zayd til ham, som gave; og derpå gav hun Profeten Muhammad Zayd som gave.   

En af de rørende hændelser, som skete med Profeten Muhammad og Zayd Ibn Haritha, må Allah være tilfreds med ham, var da vores elskede Profet tog til Taif for at viderebringe Guds budskab, mødte Taifs folk Profeten med sten og træer, som de kastede på ham, men Zayd prøvede at beskytte profetens krop ved at tage Profetens krop tæt til sig, så stenene og grene ramte Zayd Ibn Haritha istedet for Profetens velsignede krop, subhanaAllah. På trods Zayds beskyttelse formårede folket af Taif at skade profeten til alt blod svømmede i sandalerne på ham.    

Zayd Ibn Harithas grav, må Allah være tilfreds med ham:  

Et smukt digt, som Zayd Ibn Harithas fader skrev til Zayd, da han var borte fra ham:

”Jeg undres om du nogensinde vender tilbage?
Mit dyrebareste ønske ville blive opfyldt
Jeg bliver erindret om ham når solen står op
Og hans minde bliver stærkere når solen går ned
Når vinden blæser, flyver mine tanker mod ham
Stærk er min bedrøvelse, svagt er mit håb.”

Avicenna (Ibn Sinna) og Averröes (Ibn Rushd)

Ibn Rushd , som nu om dage kendes som Averröes var i tidernes morgen og til den dag i dag; en stor filosof og læge. Han er født i Spanien år 1126, i byen Cordoba, hvor både hans fader og bedstefader var dommere i byen. Siden hans opvækst havde han en stor interesse for daværende tidens emner; matematik, astronomi og filosofi. Hans interesse blev større da han som atten årig rejste til Marrakesh i Marokko, hvor han stødte på khaliffen Abu Yusuf som opfordrede ham til at gøre sine interessere til større end de var på daværende tidspunkt. Han studerede islamisk teologi, retsvidenskab og medicin. Det blev dog filosofi som slog gennem for ham, da han valgte at klargøre Aristoteles’ værker, på opfordring af khaliffen Abu Yusuf. Ud af det blev Ibn Rushds forklaringer af Aristoteles’ værker til logik- og filosofibøger, som på daværende og nuværende tidspunkt benyttes verden over.  Udover at Ibn Rushd forfattede logik og filosofibøger, som var baseret på Aristoteles’ idehistorie og værker, gjord han også stor fremgang i lægevidenskab. Han forfattede medicin bøger, som til dagens dato også bruges stadig. Abu Yusuf kaldte Ibn Rushd til sit hof i Marrakesh som læge og senere udnævnte han Ibn Rushd til dommer i Sevilla og senere fulgte han sin faders og bedstefaders fodspor; han blev dommer i Cordoba.

   

Jeg skal endelig heller ikke glemme Avicenna, som vis oprindelig navn er Ibn Sinna. En persisk mægtig stor læge og filosof, der forfattede mere end 400 bøger, hvor han blandet skrev om lægevidenskab hvor man nu om dage bruger. Han var den som påbegyndte at udarbejde det, som Ibn Rushd færdiggjord. Han stiftede klargørelsen af Aristoteles’ Logik og Metafysik; han nåede frem til en formel for almenbegrebernes karakter, som var en start for Ibn Rushds (og andre muslimske lærde, som al-Farabi og al-Kindi ) arbejde.

 

De primitive arabiske ørkner var i virkelighed ikke primitivt, men velvidnet og under ekstrem udvikling i forhold til vesten, som var primitivt! De arabiske og persiske lærde og lærdom kom til de fjerneste egne; dér til hvor man ikke engang vidste hvad forskellen mellem logik og fornuft var.  

Desværre blev Ibn Sinna og Ibn Rushds navn latiniseret og derfor kommer det tit bag en, når man pludselig hører at Aristoteles’ lærdom blev tilgængelig for menneskeheden takket være Ibn Sinna og Ibn Rushd, der var af arabisk og persisk oprindelse og for ikke sige ”Muhammadaner”, som Pia K. smukt kalder det. ;  )

Vores elskede Zaynab

En af de smukke steder, som kan ses i Damascus - Syrien – er blandet andet vores elskede Sayyida Zaynabs maqam - graveplads - må Allah være tilfreds med hende.

 Sayyida Zaynab er Profetens, sallallahu ‘alayhi wa ‘ala alihi wa sallam, barnebarn; Sayyida Fatima, fadhal as-salamat ‘alayha – og Sayyiduna ‘Ali, karrama Allahu wajjahu al-karim’s datter

Moskeen udefra

 Sayyida Zaynabs moske indefra

 

 

God recitation

MashaAllah han har virkelig en smuk frydelig stemme. Må Allah belønne ham, amin

As-salamu ‘alayk

En rigtig sød nashed  

Qatadas øje

Guds Sendebud Muhammad, sallallahu ’alayhi wa ’ala alihi wa sallam var ikke kun en barmhjertighed for menneskeheden, men også alt det hjernen ikke kan forestille sig. Der skete mange begivenheder som var mirakuløst med Profeten, sallallahu ’alayhi wa ’ala alihi wa sallam og som gav omgivelserne tegn på, at denne Priste Profet, sallallahu ’alayhi wa ala alihi wa sallam ikke kun var basharr – menneske – som nogen nu om dage også påstår. Hvordan kan Den Priste Profet, sallallahu ’alayhi wa ’ala alihi wa sallam være blot ét menneske som andre, hvis selv hans ansigt var et mirakel og tegn for menneskeheden. Han er – nur al-anwari – Lysets lys. Et eksampel af tusind andre mirakler: 

Sa’d Ibn Abi Waqqas sagde: ”Jeg var ved Guds’s Budbringer, sallallahu ’alayhi wa ’ala alihi wa sallam, side under slaget Uhud. Han skød pile mod de vantro, indtil hans bue gik i stykker, hvorefter han begyndte at give sine pile til mig. Hver gang, han gav mig en pil uden fjer, beordrede han mig at skyde den, hvilket jeg gjorde. Og den fløj ligesom én, der havde fjer, og trængte igennem kroppen på en vantro. I mellemtiden var Qatada Ibn Nu’man blevet ramt , og et af hans øjeæbler strittede frem. Gud’s Budbringer, sallallahu ’alayhi wa ’ala alihi wa sallam, brugte sin hånd til at sætte øjeæblet tilbage i sin sokkel. Øjet helede med det samme som om intet var sket, og det blev bedre end det andet.” [Kilde: Ibn Ishaq, Tabarani og Bayhaqi (gennem talrige kanaler)]  

Da et af Qatadas børnebørn mødte Khaliffen ’Umar Ibn ’Abd al-’aziz præsenterede han sig, ved at sige dette berømte shi’rr – digt: 

Jeg er søn af den person,

hvis øje bulede ud over hans kind;

men som blev underbart helet ved Mustafas hånd;

Da blev det ligesom det havde været før;

Det var det skønneste af øjne,

Og mest vidunderlig var dets helbredelse  

Welcome on board

Welcome on board!

I Allahs navn Den Barmhjertige Nådefulde

De ypperste fred og velsignelser over dig, mesternes mester Muhammad og fred være over din husstandsfolk

Denne blog er primært for daglige ahadith, Qur’an vers og andre gode beretninger fra vores retskafne lærde, må Allah være tilfreds med dem. Bloggen vil, inshaAllah, blive opdateret hver dag med diverse ahadith, Quran vers og lignende, som jeg personligt synes kan sætte os i gang til at yde mere; personligt og åndeligt – som dermed medvirker til et nært forhold til Allah Den Ene Barmhjertig, inshaAllah.

Navnet; Åndelig fryd har jeg valgt bl.a. fordi jeg er overbevist om, at Islam giver en indre åndelig fryd, når man når et nært forhold til Allah Ta’ala, om enten det skulle være i praksis eller kun ved læsning og dermed reflektering. Èt skridt mod Allah… Og Han vil komme ildende mod én – som det står i hadith Qudsiyya. Qur’an vers, ahadith vers og religiøse moralske beretninger er en reminder for os, ‘ibada (tjener af Allah Den Ene), det er en stor barmhjertighed fra Allah, fordi de viser os vejen til Allahs Sandhed. En sandhed om Allahs Deen.

InshaAllah denne blog vil være en lille hjælp til de som søger Allahs Sandhed med oprigtighed og som gøre at de tilegner sig prisværdige moralske egenskaber, modstå det Allah hader og gøre det Allah elsker. Opnår kærlighed til Allah og til Hans elskede Profet, sallallahu ‘alayhi wa ‘ala alihi wa sallam.

…Tjah og jeg kunne blive ved

- Åndelig fryd